Dagens outfit

Gravid uge 32 (32+0 – 32+6)

//GRAVID// Så gik der endnu en uge, og hvilken kontrast til forrige uge som jeg brugte på hospitalet. Hold nu op en kontrast altså! Først og fremmest vil jeg starte ud med at sige jeg er i gevaldig bedring! Hvor uge 31 føltes som et mareridt og på mange måder enormt surrealistisk ift sygdom, så har denne uge været helt anderledes. Jeg har været hjemme hele ugen, på lægernes befaling. Og jeg har slappet af, sovet, læst bøger, spist, spist rigtig meget faktisk – i det hele taget bare følt min krop komme tilbage til normalen. Vi er der ikke 100% – der er stadig små skavanker her og der. Men min krop føles på en eller anden måde genfødt. Ikke kunne ift uge 30 og 31. Nej ift de sidste mange mange måneder. Det er virkelig gået op for mig jeg har været rigtig rigtig skidt, og brugte graviditeten som en undskyldning! Heldigvis ved jeg bedre nu. Der er stadig lang vej igen og jeg går uden tvivl et behandlingsforløb i møde når baby er født, men det tager vi til den tid.

Jeg  har i skrivende stund lige taget min sidste dose antibiotika i denne omgang. Jeg får stadig høje doser steroider og skal fortsætte hvertfald 3-4 uger endnu. Jeg har fået jern IV to gange i sidste uge og skal igen to gange næste uge. Så der sker stadig meget på den front!

Baby har hele ugen været yderst aktiv! Jeg tror virkelig han har nydt at ‘være hjemme igen’ – det er som om han kan mærke på mig jeg er tilbage i gode omgivelser. Desuden tror jeg min øgede appetit gør rigtig godt for ham, for skal love for jeg har fået indtaget enorme mængder mad, meget mere end i hele graviditeten. Dette har også givet mig lidt problemer ift enormt mæthed/oppustethed. Men hvad pokker kan jeg gøre? Steroiderne giver mig øget appetit, jeg ved min krop har brug for så meget næring som muligt. Det er en ond cirkel, haha!

Jeg synes i øvrigt bulen er vokset enormt den sidste uge. Jeg føler mig virkelig tyk nu! Og vanvittig stor! Men vægten her til morgen viste ingen vægtøgning – så ved altså ikke hvor det forsvinder hen. Men altså, jeg kan se baby gror, og det er vel det vigtigste?

På boligfronten er alt nu på plads: Mini’s vugge er rykket ind i soveværelset og klar med hans babydyne. Puslebordet er sat op og badeværelset er nu indrettet til også at have en lille beboer <3 og sidst, men ikke mindst fik vi igår bestilt barnevogn! Den kommer på tirsdag. Vi er SÅ klar nu! Efter alle lægerne nævnte evt tidlig fødsel tænkte vi altså at nu skulle der styr på de her ting. Måske et par uger før vi egentlig ville have ordnet det, men det føles rart at vi nu er helt klar. Jeg tvivler dog ikke på han nok skal blive derinde til uge 38. Men nu er vi klar!

Cravings: Vi har et skønt bageri et par kilometer væk og det laver noget virkelig lækkert brød som jeg i den grad har spist en del af i denne uge. Men smør og pålægschokolade! Skal dog passe på med brød for min mave, så vi tager det i små mængder. Har i øvrigt haft ekstra behov for salt i denne uge, om det er medicinen eller graviditeten, det skal jeg ikke kunne sige.

Vægtøgning: +3,4 kg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens outfit