27 ting du kan ønske dig i barselsgave eller dåbsgave - som ikke er tøj

Jeg tror jeg takker nej til fødselsforberedelse

//GRAVIDITET// Det er egentlig ikke fordi jeg har skænket det mange tanker, det med fødselsforberedelse. Det ligger mig bare lidt fjernt. Her i England tilbyder de 2x klasser, torsdag eftermiddag fra uge 33 mener jeg det er. Jeg snakkede med jordemoderen om disse fødselsforberedelser allerede første gang jeg så hende i uge 8. Hun fortalte kort om hvordan de forløber og hvad de indebærer; det klassiske, vejrtræknings øvelser, ‘dette er hvad der sker under en fødsel’ osv osv. Jeg spurgte hende om de dækker fødsler ved kejsersnit? Hun svarede at cirka 30 minutter af klasserne har fokus på kejsersnit.

I forvejen har jeg enormt meget fravær på arbejde fordi min graviditet bliver fulgt så nøje af jordemødre og specialister. Så unødvendig tid fra arbejde ville jeg være ked af. Derudover ved jeg jo at vi skal have kejsersnit, og har allerede talt enormt meget med hospitalet om dette – så jeg er faktisk, i mit hovede, fuldstændig klar! Og det er Jason også. Desuden har jeg en mor som er anæstesi sygeplejerske og har været med til mange tusinde kejsersnit i årenes løb – al den information vi har brug for får vi direkte fra hende.

Men en anden ting som virkelig skræmmer mig ved fødselsforberedelser er det faktum at man skal sidde med en masse andre gravide, og deres partnere, og sige underlige lyde og generelt bare være totalt uden for sin comfortzone. Det er jeg simpelthen ikke klar på, ja det er ingen af os. Så vi tror altså vi springer over i denne omgang 🙂

I den forbindelse, kunne jeg enormt godt tænke mig at høre om jeres erfaringer med fødselsforberedelser? Både de gode og de mindre gode historier er yderst velkomne – kunne være interessant at høre om…

 

3 kommentarer

  • Jeg kan helt sikkert godt se det ud fra jeres synspunkt om at du skal ha kejsersnit og at størstedelen derfor ikke er relevant 😊 Nu ved jeg ikke hvad indholdet ellers er ved fødselsforberedelseskurserne i England, men i Danmark er der også meget snak om amning, tiden efter fødslen og det at blive forældre, og den information ville jeg ikke have været foruden. Det kom bag på mig hvor meget amningen krævede og hvor lidt jeg egentlig havde forberedt mig på det, ligesom mange af de ting der sker efter en fødsel også overraskede mig (fx blødning efter fødsel, hormoner og sådan. Om kroppen reagerer på samme måde ved kejsersnit som ved en vaginal fødsel ved jeg dog ikke). Det er selvfølgelig skørt at sidde til fødselsforberedelse og øve vejrtrækning, når du ved du skal ha kejsersnit, men måske kan I forberede jer på en anden måde til de andre ting? 😊 Jeg ville ønske jeg havde læst mere op på amning og at jeg havde vidst meget mere om hvordan kroppen reagerer efter en fødsel 😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia Merete Eriksen

    Jeg er gammel i forhold til dig men skriver lige alligevel. Jeg er mor til tre og har aldrig været til fødselsforberedelse. – Kunne ikke rigtig se formålet med det, og det har jeg aldrig fortrudt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Det lyder som om fødselsforberedelse er ret anderledes end i DK hvor det er 2-3 auditorium forelæsninger om fødsel, praktisk info og en smule amning. Dit valg kan jeg sagtens forstå, når du skal have kejsersnit. Men jeg vil anbefale et ammekursus, som fås online fra den gode barsel. Brugte selv deres ammekursus (dog offline) og det var virkelig godt. De fortæller også om hvad man på forhånd kan gøre for at etablere amning ved kejsersnit (kroppen gør nemlig ikke selv i gang med at producere mælk som ved vaginal fødsel).

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

27 ting du kan ønske dig i barselsgave eller dåbsgave - som ikke er tøj