En Konkurrence til Verdens Bedste Læsere

The Best Brownies

Morning Sunshines!

Tak for jeres evige støtte og opbakning. Skønt at så mange af jer gider deltage i min konkurrence (husk nu at følge via Bloglovin når I deltager 😉 ).

Jeg ville ønske jeg kunne sende jer alle denne vidunderlige kage, men i stedet får I opskriften. Jeg har i en lille måneds tid forsøgt mig frem med opskrifter på brownies, men hver gang er kagerne blevet alt for tørre og smuldrede! Jeg søgte råd på arbejdet, og fik af vide at man aldrig må bage kager på varmluft, da det suger alt fugten ud af kagen. Step 1 done! Derudover hader min kæreste nødder i kager, så havde bevidst udeladt dem, men havde på fornemmelsen at en brownie behøver fedtet fra nødderne, step 2 done! Jeg fandt den perfekte opskrift og kagen blev perfekt! So here goes:

230 g smør

300 g sukker

230 g chokolade, hakket i mindre stykker

4 æg

140 g mel

40 kakao

10-15 valnødder, hakkes i mindre stykker

Glasur:

Flormelis

Kakao

20 g smør

Fremgangsmåde:

Smelt smør i en gryde under medium opvarmning. Tilsæt sukker og lad dette smelte (bliver en grynet masse) , stadig under opvarmning. Brug et piskeris til omrøring. Sluk for blusset og tilsæt alt chokoladen og lad det smelte under omrøring. Lad massen køle lidt af i nogle minutter. Pisk herefter æggene i massen (det er vigtig at massen ikke er for varm, ellers skiller æggene). Tilsæt herefter mel, nødder og kakao, stadig mens der piskes. Den varme masse hældes i en form efter behov og bages i almindelig ovn (ikke varmluft) i 25-30 min ved 180 grader. Det gør ikke noget at der sidder en smule kage på en gaffel når denne stikkes i kagen for at se om den er helt bagt. Lad kagen afkøle og vend bunden i vejret – gerne på et skære bræt.

Glasuren laves ved at tilføje flormelis efter behov i en gryde. Tilsæt ca. 1 spsk kakao. Tænd herefter for blusset for svag varme og tilsæt en lille smule vand af gange så en glasur bliver lavet, stadig under opvarmning. Når glasuren er flydende (ikke for tynd) tilsættes de 20 g smør som smeltes i glasuren. Det er vigtig at massen ikke bliver for varm, så sluk for blusset så snart smøren er smeltet. Glasuren fordeles over kagen. Kagen kan med fordel stå til dagen efter hvor den er endnu bedre og mere svampet.

Håber I kan følge opskriften og har mod på at prøve 🙂 Det er første gang jeg laver en opskrift til bloggen, hvilket er underligt hvis man tager min passion for madlavning i betragtning. Er det noget I gerne vil have mere af? 🙂

 

12 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En Konkurrence til Verdens Bedste Læsere