6 years ago

I disse dage længes jeg virkelig tilbage til studentertiden. Det var nok en af de aller sjoveste uger jeg har haft og ville ret gerne give en del for bare at opleve stemningen igen, sammen med alle ens gymnasie venner. Alle jer der bliver studenter i disse dage, stort tillykke! Nyd det alt hvad I kan, for I kommer aldrig til at opleve det igen 🙂

Hvordan har I det med studentertiden? Og hvornår blev i færdige? Hvis I gjorde 🙂

My Education & My Future

Hej skønne læsere!

Tusind tak for alle jeres kommentarer de seneste dage, det er helt vildt så mange søde ord I skriver herinde, det er jo fantastisk <3

Jeg er efterhånden blevet spurgt af ret mange af jer om jeg vil fortælle lidt om min uddannelse og planer for fremtiden. Eftersom jeg blev BA i tirsdags, så er det jo meget passende at sætte ord på.

Jeg har siden september’10 studeret på Aalborg Universitet på en kommunikations uddannelse der hedder Engelsk og International Virksomhedskommunikation. Grunden til jeg i sin tid valgte denne uddannelse var, at jeg ville have en der blev undervist på engelsk og som primært omhandlede kommunikation.

Studiet viste sig ikke at inkludere særlig meget engelsk undervisning og mængden af kommunikations relaterede emner som jeg interesserer mig for var små (PR & Marketing). Til gengæld var der utrolig meget grammatik og kedelig oversættelse af business letters. På 5. & 6. semester valgte jeg organisation og ledelse som tilvalgsfag, hvilket egentlig ikke sagde mig så meget, dog klarede jeg mig utroligt godt i disse fag, hvilket på en måde er lidt paradoksalt.

Jeg fortryder ikke at jeg tog denne uddannelse, da jeg nu sidder med en ret bred BA. Jeg har altid troet på, at hvis man vil, så kan man. Så jeg har bare valgt at pejle min uddannelse ind på det jeg gerne vil, det er ikke sværere end hvad man gør det til. Men kan jeg anbefale uddannelsen? nej! den er meget meget bred og jeg synes meget man skøjter hen over alle fagene, man får aldrig tid til at gå i dybden med det man synes er interessant. Der er stort set ingen undervisning når man når hen efter 3. semester og så er AAU altså ikke særlig anbefalelsesværdig. Jeg er meget skuffet over universitetet generelt og den måde de ansætter både vejledere og undervisere på. Det virker på mig som om at de bare tager hvad de kan få fat på, uden rigtigt at tænke på de studerende.

Men som sagt, så er uddannelsen bred, hvilket gør at der står en helt masse døre åbne når man er færdig, og det er jeg på sin vis glad for. Hvis nogle af jer overvejer at tage denne uddannelse, vil jeg se på en tilsvarende i andre byer, for er sikker på at det kun kan være bedre end AAU 😉

Hvad så med fremtiden? Alt er åbent lige nu. Som det ser ud pt. flytter vi stadig til England her til efteråret, men har for en stund droppet London studiet. Der var simpelthen var mange løse ender og økonomi der ikke hang sammen til det. Jeg vil prøve at søge job på baggrund af min BA og se hvilke muligheder der byder sig. Jeg vil utrolig gerne arbejde med PR og marketing indenfor mode industrien (som alle andre!!), så det er der mit fokus ligger lige nu – og jeg glæder mig til at se hvad fremtiden bringer. Om jeg skal læse en overbygning til min BA vides endnu ikke, men lad os nu se 🙂

Håber det kunne hjælpe lidt og I ikke er faldet helt af pga. den lange tekst 🙂

    Newer posts