Gravid uge 17 (17+0 – 17+6)

//BABY//  Ingen tøj og ingen make-up, hvad man ikke gør for at få vist den lille bitte bule som efterhånden er begyndt at titte frem 🙂 Endnu en uge er gået, og skal være ærlig at sige at tiden går vanvittig hurtigt når man sådan poster hver uge. Det føles jo som igår jeg skrev sidste opdatering. Ugen har været god, søvnen har været god og energien har været god. Eneste minus har været lidt problemer med blokering af urinveje. I tirsdags medførte det enorm smerte og en overfyldt blære som ikke kunne tømmes. Efter et par timers pressen uden succes og med mange tåre på toilettet lagde jeg mig på siden i badekaret og på den måde kunne det lige så stille sive ud. Det var frygteligt! Så jordemoderen fredag og hun mente det skylles baby’s position. Heldigvis er det langt bedre nu her slut på ugen, så krydser fingre for det ikke kommer tilbage.

Cravings: Ingen i denne uge.

Kan man se bulen?: Ja, så småt kan den skimtes. Er dog sikker på jeg sagtens kumme holde det hemmeligt i et godt stykke tid endnu hvis jeg ville. Bruger jeg mit normale tøj med løse kjoler kan intet sed, dog orker jeg ikke længere mine jeans, de strammer bare for meget.

Vægtøgning: +1kg

 

Baby navne – vores liste

//BABY// Der kommer altså enormt fokus på baby herinde, det kan simpelthen ikke være anderledes, for det er det som fylder allermest hos mig pt. Sådan er det bare 🙂 i Frankrig brugte vi mange aftener i skilejligheden på at lave lange navnelister, og korte disse navnelister ned. Det er jo noget af det sværeste hvis I spørger mig, at vælge et navn. På nuværende tidspunkt kender vi ikke kønnet, så føler listerne vægter lige præcis lige højt. Om under to uger kender vi kønnet, også derfor jeg gerne nu vil dele disse lister med jer så I kan se hvad vi tænker og måske selv finde inspiration. Jeg synes hvertfald det er enormt hyggeligt at læse med hos andre’s navnelister. I var søde at komme med rigtig fine bud via Instagram for nogle uger siden, jeres bud samlede jeg i dette indlæg. Nedenfor er vores bud, eller 80% af dem i hvertfald. Nu må vi se om 20 uger hvad vi rent faktisk ender med, det er jo aldrig til at sige 🙂

Drengenavne:

Alexander

Linus

Lucas

Luca

Castor

Sirius

Elvin

Isaac

Phillip

Oscar

Pigenavne:

Alma

Elvira

Liv

Luna

Nora

Sienna

Matilda

Maya

Nola

Willa

Lilah

Lily

Avia

Olivia

Blair

Gravid uge 16 (16+0 – 16+6)

//BABY// I får lige en opdatering fra uge 16. Ugen startede på ski i Frankrig og må siges at have været helt kanon! Jeg har absolut intet slemt at skrive om ugen, overhovedet! Minimal hovedpine, kæmpe overskud. Tror aktiviteten på ski og den friske luft gjorde underværker, hold op hvor var det godt! Mærkede i denne uge rigtig meget til baby, små bobler lige under navlen, mest når vi sad i liften, simpelthen så hyggeligt. Faldt et par gange på ski, men heldigvis under virkelig lav fart og uden risiko, fik blot et par blå mærker. Kunne godt mærke min balance var noget andet end den plejer at være, mest da det sneede kraftigt og sigtbarheden var lav. Alt i alt en kanon uge!

Cravings: Ikke rigtig nogen, måske lasagne? Nok mest pga ferien.

Kan man se maven? Den begynder at vi sig om aftenen især, men om morgenen synes jeg stadig det er temmelig flad.

Vægt: +0 kg

 

Gravid uge 15 (15+0 – 15+6)

//BABY// Uge 15 (15+0 – 15+6), synes altså vi nærmer os halvvejs med gevaldige skridt! Ugen har været ret så fin faktisk. Det var som om det sekund jeg trådte ind i uge 15 stoppede min (hvad der føltes som) kroniske hovedpine. Har kun skulle tage panodiler en enkelt gang. Søvnen er også blevet noget bedre, stadig en del afbrudt, men langt bedre! Har fundet ud af at hvis jeg spiser en portion havregryn med mælk inden sengetid, så ligger det en rigtig god bund. Så det bliver jeg ved med. Eneste ting jeg kan klage over denne uge er halebenet, synes godt nok jeg har mærket noget ømhed, især hen mod eftermiddagen på arbejde. Ud over det kan jeg virkelig ikke klage, alt virker til at være ret så fint. I øvrigt er jeg stensikker på jeg har mærket baby for første gang. Eksperterne siger det er lige lovligt tidligt, men jeg er fuldstændig sikker! Første gang var på vej i bilen mod Frankrig, og så igen dagen efter på ski. Små bobler som føltes som om de sprang, lige under navlen, helt centralt. Tror baby kunne fornemme den skulle på skiferie og var ret så ekstatisk <3

Cravings: Synes ikke jeg har haft nogle deciderede cravings i denne uge, mon ikke det stilner lidt af?

Kan man se maven? En lille bitte smule! Da jeg hoppede i mine skibukser igår (som ellers plejer at være ret løse), må jeg indrømme de strammede lidt.

Vægtøgning: +0 kg

Så tæt var vi på fertilitetsbehandling og sådan fandt jeg ud af jeg var gravid

//BABY// Ved godt det står en del i graviditetens tegn herinde, men det er nu alligevel det som fylder allermest i min hverdag pt. Sidder på arbejde med internet og telefoner som er nede, og er derfor lamslået ift hvad jeg kan lave, så kan ligeså skrive dette indlæg til jer som jeg har haft i tankerne i ugevis nu. Det bliver delt op i tre: inden graviditeten, hvordan jeg fandt ud af det og hvordan jeg fortalte det til Jason.

5 minutter i fertilitetsbehandling:

Jeg har en lang sygehistorik mht til min mave, med en tarmsygdom som tog gevaldig fat i mine sene teenage år og udmundede i 5 meget store og komplekse operationer hvor min tyktarm blev fjernet og jeg fik lagt midlertidig stomi. Alt dette skete for 11 år siden og dengang fik jeg af vide at 1/ mine chancer for at blive gravid var nedsat med 30% og 2/ hvis jeg blev gravid skulle baby tages ved kejsersnit. Begge informationer gjorde ikke meget ved mit 19 årige jeg, har altid tænkt ‘vi tager tingene som de kommer’.

Spol tiden frem til December 2017 hvor vi efter lange og fornuftige snakke begynder at tage fat på baby drømmen. Vi gik ind i det med et fuldstændig åbent sind, det sker når det sker. Det var en tid hvor min krop var under enormt pres fra arbejde og jeg var noget nær at gå ned med stres. Det skrev jeg om her. Jeg skiftede job og startede om på om muligt endnu mere stres, elendige vilkår på job osv osv. Hvad jeg prøver at sige er, at intet virkede. Ægløsningstests blev taget, skrev alt ned i min menstruations tracker på telefonen, vi prøvede at ramme de rigtige dage. Intet virkede. Det i sig selv stressede mig. Samtidig var min mave på overarbejde og faktisk tog jeg antibiotika fra januar 2018 til december 2018. Min cyklus blev mere og mere usammenhængende: nogle måneder var den 23 dage, nogle 34 dage. Hver eneste gang jeg mærkede bare det mindste der kunne være et tidligt tegn på graviditet tog jeg fluks en test. Kun for at blive skuffet! Igen og igen sagde jeg til mig selv, lad nu være med at købe de tests, det nytter ikke noget. Men man tager den, i håb om den er der denne gang, de to streger man så inderligt drømmer om… Jeg ved I sikkert er mange som kan nikke genkendende til dette adfærd? Jeg tog altid disse tests i al hemmelighed, for skammede mig over at jeg baseret på de mest spinkle jag og smerter agerede. Det var ret så frygteligt!

Som I nok godt kan høre var min krop ikke det helt rigtige sted, det var som om den bare ikke gad det. Alligevel tog vi fat i lægen i august efter konsultation med mine læger på hospitalet. De mente, grundet min historik, at vi måske bare skulle have et ‘skub med på vejen’. Så til lægen med os. Da vi på papiret endnu ikke havde prøvet i et år, kunne de ikke henvise os til behandling endnu. Men der blev lagt en plan for diverse prøver, vi skulle begge testes. Så i løbet af november og december gik alle tests igang, den ene og den anden og den tredje. Onsdag d. 19/12 sad jeg ved lægen og gennemgik alle vores resultater, de var alle så fine, intet tegn på hvorfor det ikke skulle kunne virke for os. Det var i sig selv en lettelse. Lægen var sød og sagde hun nu ville sende vores ansøgning afsted til fertilitetsbehandling. Nu vidste vi ligesom hvad 2019 skulle byde på, det var egentlig rart at have en plan.

Sådan fandt jeg ud af jeg var gravid:

Lad os lige spole tiden tilbage til slutningen af november 2018 hvor vi rejse til New York og Mexico. Ifølge min app ville jeg have ægløsning mens vi var i Mexico. Men vi var trætte! Trætte af at time alt og måle temperatur, bruge ægløsningstests, lytte til min krops naturlige ægløsning (som i øvrigt er 1000 gange bedre end de skide tests). Så vi besluttede egentlig bare at slappe af på vores ferie, sætte projektet på ferie, nyde bare at slappe godt af med hinanden…

Min ægløsning kom meget tidligt i den cyklus (sidste cyklus havde været 35 dage lang), men min krop fortalte mig den var der, altså ægløsningen. Og det reagerede vi selvfølgelig på, for ville da være for dumt alligevel ikke at gøre det. Men igen, med en meget afslappet tilgang til det.

Spol tiden frem til juleferien, to dage efter jeg sad ved lægen og vi sendte ansøgning afsted. I bilen på vej til Danmark mærker jeg nogle underlige smerter, smerter som 100% ville have fået mig til at gribe til testen med det samme, men igen vi var stadig i ferie-mood og jeg tænkte vitterligt ikke mere over det. Jeg tænkte heller ikke over at jeg allerede var gået 4 dage over tid på dette tidspunkt (sidste cyklus gik jeg 6 dage over fordi den var så lang). Det var først dagen efter, lille juleaften jeg begynder at skrive med min dejlige veninde (som gudskelov er jordemoder) om lidt særheder, gået over tid, ømme bryster.. Hun er meget hurtig til at foreslå at komme over med en test, med det samme! Den besked så jeg først om morgenen juleaften. Måtte lige slå koldt vand i blodet, ingen grund til at tage en test igen, for vil bare blive ked af det. De har jo skuffet gang på gang. Men som hun siger, pt. er jeg 50/50, den er der, den er der ikke. Det er da bedre at tage den test og få klarhed, kan jeg drikke vin til julemaden?..

Skal ud og køre kort inden frokost og smutter forbi døgnapoteket i Aalborg (det eneste der har åbent juleaften) og betaler vanvittig overpris for to tests. Kører direkte hjem, heldigvis er Jason godt underholdt med resten af familien, så lister ned på ‘vores’ badeværelse, tisser i en kop, velvidende tests er bedst om morgenen. Der går ikke 5 sekunder, så er der to streger! Hold nu op, får helt kuldegysning bare ved at skrive dette ned. Det er de vildeste følelser der går igennem min krop, ryster lidt, griner lidt, græder! Og sender dette billede til min veninde med teksten ‘Hvad betyder dette?’ Dumt spørgsmål, jeg vidste det jo godt! <3

Sådan fortalte jeg det til Jason:

Først og fremmest vil jeg lige sige, at finde ud af du er gravid juleaften, efter så lang tids prøven det er noget af det mest magiske der er sket for mig. Min yndlingsdag på året! Jeg fældede også en enkelt tåre da jeg sad i kirken juleaften med min helt egen enorme hemmelighed. Det var liiige lidt for magisk det hele 🙂

Ikke mange minutter fra jeg fandt ud af jeg var gravid havde jeg den helt perfekte plan for hvordan jeg skulle fortælle Jason det. Det er en af de ting man altid drømmer om at gøre på alle mulige fine måder, velvidende at intet går som planlagt. Men lige i mit tilfælde virkede det bare perfekt. Huset var pakket hele juleaften og jeg ville ikke kunne få en stille stund med Jason, det ville alligevel tage lidt tid for os begge at snakke det hele igennem. Nu havde jeg også fået mig en allieret i min veninde, hvilket betød vi kunne sende ‘hemmelige’ glade beskeder frem og tilbage – jeg gik ikke juleaften i møde helt palle.

I England er det tradition at man d. 25/12, hvor englænderne fejrer jul, at man får julesokker om morgenen fyldt med små gaver. Nogle åbner dem i stuen, nogle åbner dem i sengen. Det gør vi altid, bare os to, det er hyggeligt og gør at den engelske jul starter helt fra morgenstunden. Så for mig var det den absolut perfekte løsning at pakke testen ind, en lille pakke som passede så fint med de andre små pakker i Jason’s strømpe. Så det gjorde jeg. Vågnede meget tidligt d. 25 og var edderspændt. Tog endda lige en ekstra test om morgenen, for hvad nu hvis det bare var falsk alarm, skulle jo være helt sikker. Og så fik Jason sin strømpe, og som den første pakke valgte han den lille test. I kan nok fornemme jeg absolut ikke var interesseret i min pakker på dette tidspunkt, al fokus var på den lille aflange gave pakket ind i små stjerner.

Jason er absolut ikke et morgenmenneske, og heller ikke selvom det er jul, så måske lidt unfair af mig sådan at smide nyheden på sengekanten. Han åbnede gaven og fuldstændig per instink rakte han mig testen og sagde ‘den er til dig’, haha! Jeg måtte fortælle ham at det altså var til ham og han skulle se resultatet. Og så tudede jeg og så faldt femøren for ham <3 Det viser sig han faktisk ville have købt en test til mig til min strømpe, fordi han havde på fornemmelse noget var i gære. Og derfor troede han testen var til mig, for det var jo det han havde i hovedet 🙂

The rest is history…