Vind 1000kr til Burnt and Glazed

DIY guide – Løse babybukser

//DIY// Som lovet efter en del uger hvor jeg bare har kastet det til siden. Jeg har fået overtegnet mønstret fra Leander bukser, så I også kan komme igang med at sy dem. De er simpelthen så lette at sy, og kan laves af alt muligt overskudsstof, inkl. gamle stofbleer. Her er fremgangs måden. Som altid, skriv hvis i render ind i problemer. Og tag mig hjertens gerne på Instagram så jeg kan se jeres fine kreationer 🙂

  1. Alle stykker klippes. Hver opmærksom på at talje stykkes skal være dobbelt så langt som på mønstret, derfor er der en foldekant hvor du ligger stoffet dobbelt. Og vær også lige opmærksom på at toppen af bag buksen skal matches øverst over papiret (mønstret var lige lidt for langt til A3)
  2. Sy buks front og buks bag sammen ret mod ret. Først syr du de to ydersider sammen. Altså en buks front og en buks bag sammen. Derefter syr du det inderste stykke sammen – sy fra nederste del af buksen op til skridtet. Og stop der. Så du efterlader skridte åbent.
  3. Når du har to ‘buksepølser’ folder du den ene af dem ud så den har ret udad. Derefter fører du den rette ind i det andet bukseben og matcher skridte op (Hvis du bruger ensfarvet stof skal du passe på med hvilke sider der vender ud ad, så du ikke ender med to højre bukseben). Sæt de to bukseben sammen med nåle og sy skridtet sammen.
  4. Derefter laver du taljen. Fold de to ender samme og syhalvvejs op til midten (se på tegningen hvor jeg har lavet zig-zag’er. Derefter foldes taljen over så du har ret udadtil (foldes langs foldelinjen som på tegningen). Du syr derefter hele kanten, først med lige sting og derefter med zig-zag. Nu har du en rund ring med en åbning hvor du kun syede halvvejs op (her skal elastikket sættes i. Sy ringen på bukserne ret mod ret. Put elastik i og afslut.
  5. Du kan udelade buksebunden og bare lave en løbegang hvor du indsætter elastik. Hvis du ønsker at lave buksebunden, så skal du blot sy stykket sammen i enden (ingen fold). Folde over på midten (ret side ud som på taljen) og sy sammen så du igen står med en cirkel (som med taljen). Denne syes fast på buksebenet, ret mod ret.

Voila, et par fine bukser til din lille.

9 kommentarer

  • Lisbet

    Hej josephine, tak for mønstret – de er så fine, de bukser der! Jeg vil gerne sy dem i str. nyfødt-ish (eller 3 mdr) – hvordan har du skaleret størrelserne? Jeg skal vel være særlig opmærksom på selv “skridtet” 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josephine

      Jamen hvis du kigger på forskellen mellem 6 og 9 måneder. Så gør du præcis det samme, altså bare tag stregnerne ind med samme mellemrum som ved de to andre størrelser. Der skal tages af på længden, i skridtet og langs siden 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lisbet

      Ja okay, det giver jo meget god mening ☺️ Jeg giver det et forsøg 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Hej 😊
    Jeg har lige to spørgsmål. Hvor lang har du lavet elastikken i taljen og er der tillagt sømrum eller skal man selv tilføje det?
    – tak for den fine opskrift!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Hej 😊
    Jeg har to spørgsmål til dine fine bukser:
    – Er der tillagt sømrum eller skal man selv tillægge det?
    – Hvor lang har du lavet elastikken?

    Jeg har lavet et par i 6-9 måneder, de er dog nærmere blevet en størrelse 56-62.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josephine

      Hejsa. Ja sømrum er tillagt i mønstret 🙂
      elastikken kommer helt an på hvordan det føles, jeg måler aldrig op, rynker blot sammen og ser hvad der ser ud til at passe. den må ikke være for stram og ikke for løs 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Hej!
    Så fine! Hvor meget stof skal man bruge ?
    Jeg er på vej ud for at købe noget 🙂
    Lise

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vind 1000kr til Burnt and Glazed