Det der bare ikke måtte ske. Er sket...

Løs flæsetop – DIY Guide og mønster

//DIY// Godmorgen kære jer! Igår havde jeg travlt i ‘systuen’ med blandt andet bloomers, bukser og denne fine top. Lavet af et gammel sæt sengetøj jeg har indfarvet med kaffe. Toppen har jeg haft i hovedet i laaaang tid, det var bare lige det med at finde tid til at få sat sig ved symaskinen 🙂 Igår blev det så. For at være ærlig, så er jeg edder vild med resultatet, hvis jeg selv må sige det. Så vild med det at jeg allerede har bestilt et nyt sengesæt til den næste af slagsen. Og mon ikke der også bliver plads til at lave den som kjole? Nedenfor finder i mønster, mål, step-by-step guide til at sy den, samt ideer til stof. Brug gerne tagget #josephinerahbekDIYhvis I deler den på Insta. Og ligeledes må I også hjertens gerne tagge mig så jeg kan se jeres smukke kreationer.

P.S Toppen er genial, man behøver ingen BH under 😀

PRINT MØNSTRET I A4 VED AT DOWNLOADE NEDENSTÅENDE BILLEDE >>

Step 1: Klip alle stykker ud

Step 2: Sy de 4 små stykker til ‘pølser’ og vend ret siden ud. Stryg dem flade og sy så med sting hele vejen langs de lukkede kanter (for pæn finish)

Step 3: Sy en pæn foldet kant på toppen så den ikke travler (den nederste kant – den øverste syr du sammen med flæsen). Sy toppen sammen som en tube. Da jeg havde syget den samme tjekkede jeg først den passede omkring brystet og livet (den må endelig ikke sidde stramt). Derefter syede jeg et lille indhak på et par cm fra den øverste del af toppen, så den går lidt ind for oven.

Step 4: Sy pæne dobbeltfolde kanter på de to flæser (Kun den ene langside skal have kant, den anden syes samme med toppen). Sy derefter begge lange flæser sammen som en tube (altså så du har to tuber)

Step 4: Tag den øverste del af toppen vrang mod vrang med den øverste flæse. Påsæt flæsen med nåle så den får god rynket effekt. Når du har sat hele flæse på indsætter du dine fire stropper hvor de passer. De skal ligge ind imellem flæsen og toppen. Ale syes sammen. Når syet, folder du toppen ud og du har fine stropper og størstedelen af toppen færdig.

Step 5: Bind stropperne sammen, så bliver det noget lettere at styre. Nu skal den nederste flæse syes på toppen. Mål efter hvor den skal sidde (det er vigtig den bliver dækket lidt af den øverste flæse). Påsæt igen med nåle og sy på.

Voila. Færdig 🙂

Hvilket stof skal du bruge?

Brug med fordel et gammel sæt sengetøj. Men hvis du ikke lige har noget som passer, så ville jeg tjekke dette udvalg ud; det er nemlig altsammen bæredygtigt bomuld. Vælg en flot farve og kom igang. Vælg gerne stof med lidt tekstur, det giver bare mere spil 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det der bare ikke måtte ske. Er sket...