VACVAC Studio

//BABY// I har måske set det inde på Instagram? At Leander altså ofte går klædt i noget ret så lækkert uld? Det gør han altså takket være VACVAC Studio som jeg lige ville introducere herinde også. VACVAC laver bæredygtigt børnetøj, og det er de søde piger Karina og Signe som står bag dette fantastiske brand. De opkøber lækkert uld som andre producenter har haft til overs fra deres kollektioner. På den måde bruger de faktisk rest stof til at skabe unikt børnetøj. Derfor er der også kun et begrænset antal af hvert item, og når det er udsolgt, så kommer der ikke mere. Zero waste! Jeg kan kun på det varmeste anbefale at kigge forbi VACVAC’s hjemmeside hvor der hele tiden bliver lanceret nye lækre items i merino uld. Leander’s heldragt i grå er desværre udsolgt, men der er mange andre lækre stribede varer at finde hos dem. De blå bukser kan pt fås nedsat med 40% her. Og så er hans hvide body i pima bomuld fuldstændig fantastisk! Ideen med dette lækre tøj er altså at det også kan holde til eventuelle mindre søskende, så det er virkelig lavet med omtanke for miljøet.

I øvrigt er VACVAC at finde denne weekend til FindersKeepers i Øksnehallen hvor jeg ved de lancerer 11 nye farver merino uld! Disse farver kommer også online i næste uge, så husk at hold øje 🙂

 

Det skal jeg lave i November

//LIFESTYLE// Nu er vi allerede nogle dage inde i november, det ved jeg godt! Men synes alligevel det ville være hyggeligt med en lille november to-do liste. Her er hvad jeg har af planer for måneden:

  • Nok det mest altoverskyggende – en tur hjem til Danmark, bare mig og Leander. Hold nu op jeg glæder mig, det kan nærmest ikke beskrives. Men vi kommer samtidig til at savne Daddy helt vildt!
  • Spise mindst én kage om dagen. Det har jeg faktisk gjort i mange måneder. Men har på fornemmelsen det er godt for mælken 😉
  • En tur til London med min lille familie. Vi skal blandt andet i Fortnum & Mason og købe en julekugle til Leander. Tror vi vil købe ham én hvert år som han så kan have med sig når han selv bliver voksen <3 Fik I i øvrigt set min London guide?
  • Påbegynde et ret sejt freelance projekt.
  • Spise lidt mere vegetarisk. Vi startede for en måned siden og vi er faktisk ret vilde med det!
  • Gå endnu mere med min nye Meotine jakke som jeg elsker elsker!
  • Gøre noget ved mit hår. Måske jeg skulle klippe pandehår? Guderne skal vide jeg trænger til at gøre noget ved det…
  • Købe juletræ og lave adventskrans. Ja i det hele taget bare hive julepynten frem!

Den ultimative guide til en lang weekend i London

//TRAVELLING// Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg er blevet spurgt ind til tips til hvad man skal se og opleve i London. Og bare lige for at få det på det rene, vi bor ikke i London, men i Bristol 🙂 Men kender efterhånden London rigtig godt da jeg har været der flere gange end jeg kan tælle. Så derfor ville jeg strikke dette indlæg sammen, den ultimative London guide i mine øjne 🙂

Sådan ankommer du til London fra Danmark:

Fly afgår fra hele landet; Cph, Aalborg, Aarhus og Billund. Vi flyver oftest Norwegian da de har billige billetter. Ryanair har mega billige billetter, men afgangene ligger altid mega dumt (alt for tidligt) og det er ikke altid sagen. Norwegian lander i London Gatwick, RyanAir i London Stansted. Og flyver man SAS lander man i Heathrow. Af de selskaber kan jeg varmest anbefale at flyve SAS, men det er også det dyreste. Men det er nok smartest at søge på bedste priser her for at spare lidt penge på rejsen derover 🙂

Sådan kommer du fra lufthavnene til London:

Alle lufthavne i London (pånær London City hvor du kan flyve til med KLM) ligger uden for byen. Dvs. du skal med toget, da afstanden er for lang til en taxa og trafikken kan være total kaos omkring London. Fra Gatwick og Stansted er det normale tog som går ind til henholdsvis Gatwick – Paddington og Stansted – London Liverpool Street. Hvis du lander i Heathrow kan du tage undergrunden direkte fra lufthavnen, det er Piccadilly Line som går fra Heathrow og hele vejen ind til London centrum. Alle togture tager mellem 40-60 minutter og jeg kan stå inde for alle som er super lette og forholdsvis billige.

Her skal du bo:

Okay denne er lidt mere tricky for udvalget af hoteller i London er enormt og de kommer i ALLE prisklasser. Jeg har prøvet at liste fem forskellige hoteller nedenfor, alt efter område og prisklasse (okay et par af dem er måske mere drømmetænkning, eller enkel nats indtjekning, men man må godt drømme 🙂 ). Fælles for alle hoteller er at jeg vil anbefale at booke morgenmad med i opholdet, for når man er på storbyferie, så er det bare virkelig dejligt at blive spist af fra morgenstunden så man ikke skal ud at lede efter morgenmad med det samme. Sådan har jeg det i hvertfald.

Kensington – budgetvenlige hoteller: Mit favoritsted at bo i London er klart omkring Kensington; der er så fint og det ligger i virkelig fin gå afstand til de fleste ting. Jeg har boet på både London Elizabeth Hotel samt Park Avenue J Hotel London Hyde Park og begge kan klart anbefales!

Mayfair – Luksus: Hvis jeg kunne få lov bare at få en enkelt nat på The Ritz, så ville jeg virkelig virkelig gerne prøve det. Bare fordi, det er The Ritz og det er top luksus og ligger fuldstændig fantastisk tæt på al shopping 🙂

London Southbank – Mellemklasse: Hvis man opper budgettet en smule kan man bo super fedt på London’s Southbank på Park Plaza Westminster Bridge London som ligger fantastisk ift kendte London attraktioner.

London Southbank – Luksus: Hvis man skal have en kæmpe oplevelse i London, så kan hotellet Shangri La Hotel i The Shard kun være fantastisk! The Shard er London’s højeste bygning, så man skal ikke have højdeskræk hvis man vælger dette hotel 🙂

Det skal du se/lave:

Har prøvet at opstille et program for hver dag, baseret på beliggenhed af attraktioner og hvad der hænger godt sammen at gøre. Og det er altså baseret på maaaaange London ture. Anbefaler kun to forskellige restauranter, ellers synes jeg man skal se sig omkring i det område man nu befinder sig i på selve dagen. Eneste tip jeg vil give videre er at undgå kæde-restauranter i London, kvaliteten og prisen hænger sjældent sammen. De to eneste kæder vi har gode erfaringer med er Wagamama og Zizzi. Derudover vil jeg anbefale at købe et Oyster card til undergrunden ved ankomst, så ‘topper’ man det op og sparer en del penge.

Dag 1:

Bond Street: Luksus shopping og masser af fine butikker at kigge på. Herfra er der en skøn lille gåtur op til…

Oxford Street: Hvor man finder alle High Street butikkerne. Selfridges kan anbefales på det varmeste. Lige overfor ligger Primark som også altid er populært blandt turister 🙂 Fortsæt derefter mod Oxford Circus og til…

Carnaby Street: Som er små fine gader med lækre butikker og altid den fineste udsmykning til jul. Her ville det være godt at spise frokost. Husk også at besøge Liberty som ligger ved Carnaby Street. Fortsæt derefter mod…

Piccadilly Circus: som er et London must see fyldt med masser af mennesker og neon lys. Herefter fortsætter man mod…

Trafalgar Square: Som er endnu et London must see. Hvis man har tid og trænger til at se lidt kunst kan man smutte ind på…

The National Gallery: som ligger på Trafalgar Square og har gratis adgang (det har alle London museer iøvrigt). Fortsæt derefter til..

Buckingham Palace: og vink til Dronningen. Det er en lidt lang gåtur ned ad The Mall fra Trafalgar Square, men så hyggelig! Husk at tisse af inden, da der ikke er mange toiletter i parken (taler af erfaring!). Når du har vinket til dronningen går du mod…

Green Park: Som ender oppe ved The Ritz og Fortnum & Mason hvor du skal kigge ind, især hvis det er jul. Og hermed slutter loopet på dag 1. (P.S kan deles op i to dage hvis man bare vil dyrke hardcore shopping en af dagene 🙂 )

Dag 2:

St. Pauls Cathedral: Tag undergrunden til St. Pauls og book VIP adgang til at komme helt op i kuplen. Det koster ikke alverden og du får London’s bedste udsigt deroppe fra. Et lille insider fif som ikke mange turister kender til 😉 Men book på forhånd, så springer du køen over. Herefter går du mod…

Millenium Bridge: som er en fin lille gangbro over til…

The Globe: som er Shakespeare’s teater. Det er småt så ses bare udefra, medmindre du inderligt ønsker rundvisning. Ved siden af The Globe ligger…

Tate Modern: som nogle gange har virkelig fine udstillinger, andre gange virkelige mærkelige. Men det er også gratis så man kan altid stille hovedet ind og se. Inden man går videre mod vest til…

The Southbank: som egentlig bare er betegnelsen for hele syd siden af Themsen. Det er en skøn gåtur langs vandet ned mod…

Waterloo Bridge: som man krydser for at komme over til…

Somerset House: som har en virkelig flot skøjtebane til jul. Herfra går man mod…

Covent Garden: som oser af Londonsk atmosfære og byder på lækre restauranter og god mad. Her kan man let bruge det meste af eftermiddagen. Indtil man har bestilt tid til…

Musical: som skal opleves i London. Der er rigtig mange omkring Covent Garden, desværre har jeg ikke set nogle af dem. Faktisk har jeg kun se musicalen ‘We Will Rock You’ i London, den har jeg så også set tre gange, men den spiller desværre ikke længere! Har dig hørt godt om alt fra Led Misérables til Lion King og selvfølgelig Harry Potter stykket (A Cursed Chile). Der er billetsalg alle vegne i London, så bare mød og og tjek hvad der er på bud.

Dag 3:

Camden Town: Tag undergrunden til Camden Town og gå rundt og snus rundt i hippie markedet. Du finder alle mulige ting og sager der og helt klart et besøg værd. Derfra kan du enten gå eller tage undergrunden til…

King’s Cross: Harry Potter’s station hvor du finder platform 9 3/4. Enhver Harry Potter fan skal opleve det. Kig eventuelt udenfor ved St Pancras station som er så smuk. Og tag så toget til…

Borough Market: som ligger på The Southbank og er ideelt til frokost. Snus rundt inden du tager op i…

The Shard: London’s højeste bygning. Her skal man bestille billetter hjemmefra. Har været deroppe og jo det kan anbefales, men hvis man er presset for tid vil jeg vælge det fra. Herefter får du over…

Tower Bridge: og op mod…

Tower of London: begge er gode attraktioner som både kan opleves ude fra, men bestemt også inde. Igen bestil billetter hjemmefra hvis man ønsker at opleve attraktionen inde fra. I Tower of London ligger kronjuvelerne og skulle være helt fantastisk (siger Jason, jeg har aldrig været derinde). Derefter er det tid til at tage undergrunden et par stationer op til…

Sushi Samba Bishopsgate: som er en meget lækker restaurant som ligger højt oppe i London’s Salesforce Tower. Herfra er det den vildeste udsigt. Jeg har været det engang på forretningsmiddage og det var virkelig en oplevelse. Husk at bestil bord! Hvis man så ønsker at ‘komme lidt i byen’ kan man fortsætte op til…

Brick Lane Market: som skulle være helt ideelt til formålet. I morgen trænger du til en slapper 😉

Dag 4:

Harrod’s: tag undergrunden til Knightsbridge og gå mod Harrod’s som skal ses udefra til jul. Om man vil indenfor bestemmer man selv, det kan være et rent helvede af mennesker derinde, netop derfor har jeg sat det på som det første på dagen, inden det bliver alt for travlt. Herefter trænger du uden tvivl til noget frisk luft, så gå mod…

Hyde Park: og sug alle indtrykkene ind. Gå stille gennem parken med en varm drik og sig hej til egern og hvad du ellers møder på din vej. Inklusiv Kensington Palace som jo var der hvor Diana boede. Det passerer du på vej mod…

Notting Hill: som er sidste kendte London attraktion i denne omgang. Jeg har det lidt sådan med Notting Hill at det er vildt hyggeligt osv, men kan altså godt udelades hvis man mangler tid. For vildere er det altså ikke 🙂 til gengæld er der vildt lækker mad at finder på…

Restaurant Siam Secret at Earls Court: som er en lille bitte Thai restaurant helt gemt væk blandt alle de store kæder. Man skal tage undergrunden til Earls Court Station og så ligger den faktisk lige som man kommer ud. Vi fandt den engang ved lidt af et tilfælde og har været tilbage nogle gange nu, og det er altid super lækkert mad til ikke så mange penge.

Dag 5:

Bicester Village: Hvis du er heldig at have en ekstra dag vil jeg 100% anbefale at tage toget fra London Marylebone Station op til Bicester Village som er et luksus outlet nord for Oxford. Husk at gemme penge til turen, for Bicester lokker med de vildeste fristelser til vanvittige priser 🙂 Dette er en heldags tur, så book ikke så meget andet ind. Desuden vil jeg anbefale Bicester Village i løbet af ugen; der er færre mennesker end i weekenden. Og sørg for at ankom så tidligt som muligt for at undgå alle asiaterne der ankommer med busser hen ad dagen.