Efteråret er kommet

Må jeg virkelig beholde ham?

//BABY// De seneste dage har jeg haft den vildeste følelse i kroppen, en følelse som jeg måske tror er meget normal her 5-6 uger efter fødsel: jeg er ramt af en vanvittig form for at vores tilværelse lige nu bare er så surrealistisk. Jeg kan slet ikke fatte at Leander er vores, at de smukke dybblå øjne som kigger på os døgnet rundt, vil forblive vores og blive ved med at stirre på os. At den lille baby som lige nu ligger og snakker med sig selv i vores seng, på 45. minut rent faktisk bliver ved med det. At de smil som han for alvor er begyndt at give fra sig, bare vokser sig større og bliver flere flere. Det kan bedst beskrives sådan, at jeg næsten føler vi har ham til låns, hygge babysittere. Jeg kan næsten ikke fatte hvor stort det er at han rent faktisk ikke er til låns, at vi virkelig må beholde ham – for altid <3

Jeg regner med det igen er hormonerne som er på spil. Eller manglen på søvn. Men ville lige dele mine følelser, for tænker jeg umuligt kan være den eneste førstegangs mor som har det på denne måde? Nu vil jeg kysse ekstra på min lille skat og tage ham med i bad, det elsker han nemlig. Næsten ligeså meget som han elsker sit puslebord – tror vi har bygget en baby som elsker at være nøgen, haha 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Efteråret er kommet