Den søde ventetid

Hele vores verden – lige her <3

//HELLO WORLD// Vi har noget stort at dele <3 Som I nok har set på Instagram, er vores liv på magisk vis forandret for altid. I onsdags, d. 31.07.2019 blev vi forældre til den lækreste lille dreng. Vores egen lille baby boy. Han blev født kl 11.53 ved planlagt kejsersnit som gik fuldstændig perfekt! Baby vejede 3143g ved fødslen og målte cirka 51cm. En lille vidunderlig skabning som kom til verden ved 37+2 på den sidste dag i juli. På Harry Potter’s fødselsdag. Siden uge 32 hvor han så småt begyndte at banke på døren havde jeg sagt jeg ville ønske han blev en lille juli baby og gerne d. 31.07 – mor fik ret <3

Vi var indlagt en enkelt nat efter kejsersnit, det vil jeg fortælle mere om i et andet indlæg, men alt gik over forventning og til UG. Min krop helede rigtig godt, baby spiste råmælk på livet løs og var generelt bare super. Så allerede torsdag morgen får vi forhåbninger om at kunne komme hjem. Og ganske vist, kl 17.20 torsdag d. 01.08.2019 kom baby ind ad døren til hans hjem. Hjemme hos os. Godt 30 timer efter han var født. Det var to meget stolte forældre skal jeg hilse at sige.

Baby Rahbek Wilson er så god som dagen er lang; han sover, spiser og producerer lidt i bleen, og så ellers på repeat. Han er vores lille løve med det mildeste væsen. Far klarer det hele til perfektion – er så stolt af ham! Livet giver mening på en helt anden måde, en måde som jeg aldrig troede kunne føles. Vores baby er bare vidunderlig og han er 100% omdrejningspunktet i vores liv nu. Gud hvor vi elsker ham!

Skal nok tjekke ind meget mere. Men nu skal baby og jeg igang med at bage morgenboller til når mormor og bonus-morfar kommer til morgenmad om lidt. Ha’ en dejlig søndag!

P.S Vi har ikke helt besluttet os for navnet endnu, men det kommer snart ☺️



5 kommentarer

  • Kæmpe tillykke – sikke sød han er. Og at dele dag med selveste Harry P., er da helt sikkert en største ære, af dem alle 😀
    Dejligt, I alle har det godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Kæmpe stort tillykke med ham, hvor er han smuk og fin. Han ser så rolig og tilpas ud. Nu bliver jeg endnu mere spændt på og glæder mig til vores lille pige kommer i september. Alt det bedste til jeres lille familie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe L

    Stort tillykke med den fine dreng😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Stort tillykke med jeres smukke babyboy 🙂
    Meget gode billeder og den sødeste lille guldklump 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    stort tillykke med den flotte lille fyr

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den søde ventetid