Sommerens lækreste sneaks - og sådan sparer du penge på dem

Opdatering på helbredet

//LIFESTYLE// Jeg ville ønske jeg lå og dyppede min varme krop i en pool i Italien. Det ville jeg virkelig! Men hvem ville ikke gerne det? Min trætte krop! Vil lige give en opdatering herinde, for i har jo været med hele vejen, også på hospitalet. Desværre er der ikke gode nyheder på helbreds fronten. Ugen har været afsindig hård og jeg har ikke haft det godt. Igår gik Jason med mig over på posthuset, og det var et helvede. Hvortil han sagde ‘Jeg tror altså du skal ringe til hospitalet’. Blev ked af det, for vidste jo godt han havde ret. Men valgte at trække den til idag hvor jeg havde jordemoder aftale. Allerede i morges inden min aftale tog jeg dog fat i hospitalet, for efter en hård nat og en tydelig opblussen af infektion i maven, var der ikke noget at rafle om. Jordemoderen kunne bekræfte at mine infektionstal målt i fredags var forhøjede, så altså en uge gamle tal. Jeg har kun fået det dårligere siden da, så jeg kan godt sige mig selv hvor landet ligger.

Heldigvis ligger mine mål på maven stadig over gennemsnittet, så baby vokser som han skal. Og hans hjertelyd er yderst stærk – jordemoderen bekræftede at han er en sej lille én. Det varmer virkelig når jeg kæmper så meget.

Nu har jeg så snakket med mine læger på hospitalet som er gået igang med ‘aggressiv behandling’ som de kalder det. De vil simpelthen ikke risikere at baby skal skæres ud før uge 38 (er 34+4 idag). Desuden er jeg beordret til at blive i sengen resten af graviditeten. Så deeet. Det har været en hård dag. Og det er ikke helt gået op for mig endnu, men gudskelov jeg tog fat i hospitalet idag inden weekenden.

Jeg forsøger at fuldføre næste uge med 100% arbejde hjemmefra og så går jeg på barsel fra mandag d 22/7 – dagen hvor vi har næste vækstscanning OG booker kejsersnit ind. I kan nok godt gætte at jeg har meget svært ved at vente til den dato 🙂

Så jeg er tilbage på høje doser steroider og antibiotika, så i må godt lige krydse fingre for det får mig i bedring og baby bliver liggende i maven i hvertfald 3 uger endnu <3

Ha’ en dejlig weekend!

 

2 kommentarer

  • Tina

    Øv, det er da træls som din krop ikke vil som du vil. Ikke lige sådan en graviditet man ønsker sig.
    Men godt hvis du har dygtigt sygepleje der sørger for dig og den lille.
    Måske når det hel er overstået, at både du og guldklumpen skal have probiotika, for antibiotika kan slå hele systemet ud og vel også på den lille.
    Ønsker dig bedre bedring og håber du kan prøve at udnytte din tid i sengen/på sofaen med film, serier, bøger, være kreativ, blog osv.
    Pøj pøj.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josephine

      Tak for din søde besked Tina! Det er nemlig ikke helt den graviditet man ønsker sig, slet ikke. Man vil jo bare gerne være så frisk som muligt, og parat til når baby kommer og skal have fuld opmærksomhed 🙂
      Jeg har heldigvis taget probiotika gennem hele graviditeten (og før graviditeten), saa håber det har givet noget til baby allerede. Men du har helt ret, det er helt sikkert noget som jeg skal have tjekket med hospitalet om de ikke synes er en god ide at give baby når han er ude 🙂
      P.S Det er heldig Tour de France er på resten af graviditeten, for der kommer til at gå mange timer med at se det 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerens lækreste sneaks - og sådan sparer du penge på dem