Opdatering på helbredet

Gravid uge 34 (34+0 – 34+6)

//GRAVID//  Endnu en hård graviditetsuge – håber virkelig det vender lidt de sidste par uger, for vil nødig virke alt for negativ, men det er hårdt! Ugen startede ud fuld tid tilbage på arbejde, men det blev ret hurtigt klart for mig det nok ikke var den bedste ide. Det skulle vise sig at infektionen i min mave var vendt tilbage, så alt i alt var det bare skidt! Men det skrev jeg om i indlægget i fredags!

Baby ligger fuldstændig fast med hovedet nedad, og det er jo egentlig dejligt nok. Ikke det gør så meget pga kejsersnit, men det er rart jeg ved hvordan han ligger. Alle jordemødre som har set mig gennem graviditeten har alle haft enormt svært ved at bedømme hvor han har været – min mave er enorm stram så det gør det åbentbart svært at føle meget. Men hende jeg så i fredags var stensikker, så det var rart. Desuden kan jeg mærke han virkelig ligger og vokser sig stærk og det gør mig lykkelig! Jeg får de vildeste spark og High-fives fra hans små læmmer som virker så stærke. Vi ‘leger’ med ham i løbet af dagen og har fundet de sødeste rutiner med at presse let tilbage når han viser sig. Sådan kan det snildt kører i 10-15 minutter – det er så hyggeligt! En lille rutine allerede 🙂

Jeg har døjet mere med halsbrand og pressen mod mime ribben i denne uge end før, men taget hans position i betragtning, så giver det vidst meget god mening. Og hvis han er så lang som de regner med, så er der ikke noget at sige til at han ligger og strækker sig langt op i min brystkasse.

Hospitalet har igen snakket for tidligt fødsel og det har spillet et puds med min hjerne igen i denne uge. Jeg kan vitterligt ikke lade være med at tænke i de baner: ‘er vi klar nu?’, ‘er han klar?’ – dog har jeg en ret god fornemmelse af at han nok skal blive inde til uge 37/38 og jeg ved han er virkelig stærk og steroiderne har modnet hans lunger fuldstændig, så skulle han komme tidligere, så er jeg ikke bekymret for baby.

Alle de tanker og det at vi er SÅ tæt på gør også at jeg det ene øjeblik er fuldstændig spændt og lykkelig ved tanken om vi møder ham lige om lidt. Og så kan jeg gå over og blive helt bange fordi det nu ER lige om lidt og er vi overhovedet klar? Til at vores liv ændres for altid? Please sig jeg ikke er den eneste gravide i de sene uger som sidder og har det sådan? Jason synes jeg er tosset, og det er jeg også, men hormonerne I ved. De er bare alle steder. Og selvfølgelig er jeg bare så edderspændt på at møde ham, det er bare så stort og jeg kan næsten ikke kapere det <3

Vægtøgning: +3,2 kg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opdatering på helbredet