Pink sommeroutfit og barselsplaner

Forskellen på Danmark og England når det kommer til barsel, sygepenge, løn og leveomkostninger

//LIFESTYLE// Jeg får rigtig mange spørgsmål om hvordan det er at bo i England, især når det kommer til barsel osv. Nogle gange, enten herinde eller på Insta, har jeg hintet lidt om forholdene – men har altid ville skrive et indlæg om det. For at sætte til lidt op sort på hvidt. Så i dette indlæg vil jeg prøve at gøre lidt mere rede for forholdene her i England. Alt data osv kan findes online, så der er ikke noget hemmeligt over det – det viser bare hvordan vores situation er. I kender selv til forholdene i Danmark, og så tænker jeg I kan sammenligne på den måde. Mine seneste uger med hospital og sygemelding kan bruges som er fremragende eksempel på hvor strenge forholdene er, især for en gravid kvinde.

Barsel: Langt de fleste firmaer i England opererer med Government standard barselsregler. For kvinder lyder det på at man kan tage 12 måneders barsel. De første 6 uger af den barsel får du udbetalt 90% af din fulde løn. Fra 6 uger og op til 10 måneder går du så ned på £140 om ugen, det svarer til 1100kr cirka. Så det giver en månedsløn på rundt regnet 4500kr – altså langt under hvad en studerende får på SU i Danmark. Hvis man som kvinde vælger at tage 12 måneders barsel (det har jeg gjort) er de sidste to måneder for egen lomme. Altså det får man ikke en krone fra staten.

Mænd har rettighed til to ugers barsel. Det er vel og mærke ubetalt barsel. Så når Jason tager to uger når baby skal fødes, så mister vi to ugers indkomst fra ham. Så en let hovedregning viser at de 6 uger jeg får til 90% af min løn, lige ryger ned på 4 uger for at dække for Jason’s manglende løn i to uger. Bum!

Ferier: I England er det standard at man har 20 dages ferie om året. Det er svarende til 4 uger. De feriedage kan man jo så gå og gemme på som man lyster. Men de kan ikke bruges sammen med barsel, så skal tages enten inden baby er født eller føres over til året efter.

Sygemelding: Nu er det at det bliver sjovt (said no one ever!). For at tage mine seneste situation som et glimrende eksempel! Jeg havde opsparet 10 dages ferie for at jeg så kunne starte barsel to uger inden kejsersnit – for ligesom at give min krop ro og fred inden baby ankommer. Så bliver jeg syg. Rigtig syg og skal indlægges og efterfølgende sygemeldes hjemme. Mit job, og langt de fleste andre arbejdspladser opererer som sagt som standard. Derfor bliver jeg IKKE betalt for sygedage. De tages for egen lomme. Om det er en dag med en forkølelse eller en uge indlagt på hospitalet. Totalt vanvid hvis I spørger mig og burde være dybt ulovligt! Så venner, mine første to uger med indlæggelse og sygemelding endte jeg at bruge mine resterende feriedage på at tage. Det betyder at jeg i den seneste uge valgte at arbejde deltid, til trods for lægerne havde sygemeldt mig. På den måde kunne jeg gå fra at tage en uges ubetalt sygemelding til at i det mindste at få betaling for 2,5 dag, hvor jeg arbejdede. Til trods for lægerne anbefalede noget andet. Jeg ville vitterligt ikke kunne have råd til en uge uden indkomst.

Og hvad betyder det så for min barsel? Det betyder at jeg nu har opbrugt mine to ugers ferie og højst sandsynligt kommer til at arbejde op til dagen før kejsersnit. Det kan man så vende og dreje om det er sundt.

Leveomkostninger, skatter og lønninger: Så sidder I måske og tænker, ja ja, men alt er relativt? Og ja, det har I ret i. Men i Bristol hvor vi bor er leveomkostninger på niveau med København. Okay Cappuchinoer er vidst noget billigere 😉 men huspriser, lejepriser, dagligvarer indkøb osv osv. Vores lejlighed fx på 58km2, en skøn to-værelses ville koste 11-12.000kr at leje sig ind i om måneden i Bristol.  Og det er inden alle udgifter. Nu ejer vi den heldigvis og sidder selvfølgelig lidt billigere end det. Jeg ved ikke hvad den gennemsnitlige indkomst for netop Bristol er, men jeg kan sige at det ikke er meget bedre end hvis man gik på dagpenge i Københavns området. Vi betaler lidt mindre i skat, jovist. 40% cirka. Og vores fribeløb er i omegnen af 100.000kr i stedet for Danmark hvor jeg mindes det var omkring 38.000kr sidst vi boede der. Men I kan nok se noget er lidt skævt alligevel ift. leveomkostninger og indtægter.

Og så ligger man lige barsels ordning og sygeordning oven i det. Det kan godt blive lidt stramt.

Daginstitution: Og så har vi slet ikke berørt det aller sjoveste endnu. Efter de 12 måneder’s barsel på ingen indkomst, skulle man jo gerne vende tilbage til arbejdsmarkedet? Det er hvertfald det jeg gerne vil. Men så skal der findes vuggestue. Og sådan en plads, fuld tid, starter på 10.000kr om måneden. Mindst. Der skal ikke regnes meget på det før det går op for en at noget slet slet ikke hænger sammen. Overhovedet. Derfor ender enormt mange kvinder med at gå hjemme i de år hvor de får børn, fordi det simpelthen er billigere end at arbejde fuld tid og smide alle pengene ind i institutioner. Vi har slet ikke tænkt på institutioner endnu, men det er helt sikkert et hurdle vi skal over på et tidspunkt i den nærmest fremtid.

Det positive ved at være gravid i England: Der er selvfølgelig et par ting som skal nævnes, bare fordi. Hospitalsvæsenet er selvfølgelig gratis som i Danmark og virker upåklageligt! Jeg er virkelig imponeret over det. Som gravid får man gratis tandpleje op til et år efter baby er født. Man får gratis adgang til lokale swimmingpools som gravid. Og bedst for mig, man får gratis medicin under graviditet og til et år efter baby er født. Jeg er ret sikker på jeg i denne omgang har sparet lidt penge på den måde ift hvad det ville have kostet i Danmark.

6 kommentarer

  • Rikke

    Rigtig godt indlæg, flere af den slags!
    Man skal vist have en god opsparing før man går i gang med projekt baby derovre!
    En Upss´er kan virkelig blive dyr i mere end en forstand, ha ha
    Når pasning er så dyrt derovre, er det så normalt at familie træder til som “plejeforældre/bedsteforældre” ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josephine

      Det kræver hvertfald lidt af en opsparing ja, det er klart! Eller at man bare skærer ned på en helt masse ting når man så har fået barn 🙂 Jeg ved desværre ikke hvad normalen er med pasning, men jeg vil da tro at en del får lidt hjælp her og der fra familie. Men det er jo desværre ikke altid en mulighed for alle 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Godt indlæg! Det er meget lærerigt at lære om forholdene i andre lande. Jeg kan berette, at det er det samme i USA, undtagen at man kun har 12 ugers barsel (hvis man er heldig, der er ingen garanteret barsel), sygevæsen er ikke gratis men ofte koster en fødsel 50.000+ selv med forsikring og vores vuggestueplads koster 18.000 DKK om mdr, i en storby. Jeg arbejdede også til den dag jeg gik i fødsel, der er ingen barsel før fødslen herovre, med mindre man bruger af sine 15 årlige feriedage. Sygedage har jeg 8 af hvert år (afhænger af stat og firma) og der er ikke noget der hedder sygemelding. Der må man arbejde hjemme eller blive fyret. Og så mister man sygeforsikring og er i store problemer. Nogle kan lave aftaler med sig firma om at gå på ubetalt orlov hvis man bliver alvorligt syg, men det er kun privilegerede folk. Det er rigtig rigtig hårdt at være gravid og moderdødeligheden er meget meget højt, da folk ikke får nok lægehjælp og har for højt blodtryk osv. Herovre går rigtig mange også hjemme, da de må ofre karrieren fordi vuggestuer er alt for dyre. Men mange bliver også nødt til at arbejde for ikke at miste sygeforsikring for dem og deres børn. Dertil er der naturligvis ingen børnepenge. Vi betaler lidt mindre i skat, men den rest er meget hurtigt ædt op af fx vuggestueudgift. Men ellers er alt godt, haha! Det er så lærerigt at lære om andre lande, så værdsætter man DK så meget mere!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josephine

      Hej Sofie! Jeg ville faktisk have skrevet i mit indlæg at jeg er udemærket godt klar over at forholdene er anderledes)og i den grad værre) andre steder, som USA. Det ved jeg fra vores familie som bor derovre. Det er jo helt vildt altså. Jeg håber I klarer jer nogenlunde igennem det 🙂 Det goer man jo, man får det til at fungere! Men du har ret, men værdsætter virkelig Danmark naar man sådan ser det i kontrast 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Hej Josefine.

    Jeg er lidt undrende over hvad formålet med det her indlæg er, for det er næppe at det skal være oplysende, når så mange af de tal du oplyser er decideret forkerte.

    1. Skatteprocenten på 40 procent som du beskriver, er kun på personlig indkomst på mere end omkring 400.000 kr. om året. Der er – som du korrekt beskriver – ingen skat på de første 100.000 man tjener. Herefter er der en skatteprocent på 20% på al personlig indkomst mellem 100.000 til 400.000. Først når de 400.000 er tjent, stiger skatteprocenten til de 40% som du beskriver.
    2. Når du skriver at en gennemsnitlig indkomst i Bristol er hvad der svarer til en dagpengesats i Danmark, formoder jeg at det er fordi du har taget folkepensionister, studerende og andre på overførselsindkomst med. Dette er misvisende, når den gennemsnitlige løn i virkeligheden er omkring 230.000 kr. om året. Hertil beregnet at I – som beskrevet ovenfor – ikke betaler skat af de første 100.000 og herefter kun betaler 20% i skat op til 400.000, er nettoindkomsten vist ikke så forskellig fra Danmark som du gerne vil have den til at fremstå.
    3. Jeg citerer dig i teksten omkring barsel “Så det giver en månedsløn på rundt regnet 4500 kr. – altså langt under hvad en studerende får på SU i Danmark”. Igen er det fuldstændig ukorrekt. Med barselsdagpenge i GB modtager man ca. 150 pund om ugen, svarende til ca. 5000 kr. om måneden, som der ikke skal betales skat af (da det er under 100.000 om året). I Danmark modtager man SU på ca. 6.160 brutto, hvilket svarer til omkring 5.280 netto. Så med en forskel på 280 kr. er dit udsagn med “langt under” vist en STOR overdrivelse.
    4. Hvorfor skriver du citat “Vi betaler lidt mindre i skat, jovist. 40% cirka. Og vores fribeløb er i omegnen af 100.000 kr. (…)” når det er så ukorrekt som det kan være, at I betaler 40% i skat efter fribeløbet? Hvis I i øvrigt betaler 40% i skat, betyder det også at I tjener over 415.000 hver, hvilket må siges at være en høj indkomst.
    5. Når du skriver at leveomkostningerne er samme niveau som Danmark, må jeg henvise til at du rent faktisk undersøger din påstand – Danmark har et samlet prisniveau på forbrugsgoder som ligger 39% højere end i gennemsnittet af EU lande, mens det i Storbritannien “kun” ligger 21% over.

    Jeg har været fast læser i flere år, men du taber mig virkelig med det her indlæg, som virker til, at være skrevet for at få empati eller medlidenhed over jeres økonomiske situation. Jeg forstår virkelig ikke behovet for at give så mange usande oplysninger, men ærgerligt er det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josephine

      Hej Anna.

      Jeg er da ked af jeg sådan ‘har bragt dit pis i kog’ over mit indlæg – for det virker det til jeg har! For at starte fra bunden, så er indlægget absolut ikke skrevet for at få empati eller medlidenhed, hvad i al verden ville jeg dog få ud af det? Det er jo vores liv, vi kan ikke bare lige rykke rundt på det og hvad skulle det at skrive det på bloggen kunne gøre ved situationen?. Indlægget er skrevet for at give et fælles svar på de utal af beskeder jeg igennem lang lang tid har fået på Instagram om spørgsmål til hvordan vilkårene er i England. Og det er det jeg prøver at få frem her. At vise forskellen.

      Det er da skønt du har ville kigge på nogle data, men jeg bliver lidt stødt når du siger hvad jeg skriver er usandt – igen hvad ville jeg få ud af det? Jeg prover at give et så realistisk billede som overhovedet muligt, baseret på netop vores situation som boende i udlandet. Hvad data du, min nabo eller bankmanden i London ligger inde med, vil sikkert være et andet billede end netop mit – vi er alle forskellige, vi lever forskellige liv og har forskellige prioriteringer. Men ligefrem at blive beskyldt for at give usande oplysninger, det synes jeg er at tage det lidt langt ud?

      Som svar på dine punkter:

      1: Ganske rigtigt er der en skatteprocent på 20% som den laveste, men her er der ekstra skatter DU ikke tager højde for: bidrag til sundhedsvæsenet (11% sidst jeg tjekkede), skat til din kommune (bliver opkrævet månedligt fra din personlige indkomst) osv osv – alt i alt løber det hele op, i et ikke usandt beløb på ‘godt’ 40% alt efter forhold (igen vi er alle forskellige). Selvom du er på den lavere indkomst. Tjek alle data inden du beskylder for usande stats, tak.
      2: Opdater dine tal fra punkt 1 og vi kan snakke om det igen 😉
      3: £146.68 om ugen for at være eksakt og med kursen som det ligger i skrivende stund snakker vi 4863kr om måneden. Jeg synes det er langt under SU satsen, taget i betragtning det er støtte til mor og barn. Jeg er ked af hvis du føler dig stødt over at jeg har gjort forskellen MEGA stor.
      4: Jævnfoer punkt 1!
      5: Undskyld at jeg kommer med så uhyrlig en påstand. Men må jeg lige gøre opmærksom på at der er forskelle på leveomkostninger fra by til by. Igen tilbage til min kommentar omkring vi alle som familier er forskellige. Vores by er langt dyrere at leve i end hvis vi boede oppe nordpå fx. Derfor synes jeg det er helt okay at komme med sådan et statement, for alt er relativt. Derfor ville jeg ikke bare gå ind og kigge på et datasæt for et helt land fx.

      Igen, jeg er ked af at du føler dig tabt med dette indlæg til trods for du har hængt ved i mange år. Heldigvis kan du jo bare stoppe med at følge, så vi ikke risikerer at det skulle ske igen, valget er så absolut dit 🙂

      Mvh. Josephine (ikke stavet Josefine)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pink sommeroutfit og barselsplaner