En lyseblå bomuldsherlighed

En sand lille italiensk perle

//TRAVELLING// Har lige nogle billeder jeg vil dele med jer. Og et lille tip. Selvom jeg godt ved at det kun er en brøkdel af jer som læser med som måske nogensinde vil få brug for dette tip. Men altså, nu er det skrevet ned og hermed givet videre. Da vi for nogle uger siden ankom til min mors lejlighed i Italien til vores sommerferie, spottede vi på vej op ad bjerget, hvad der lignede, en uudforsket restaurant. Vi er kommet rigtig meget i Italien og selvfølgelig er vi godt kendt i nabobyerne omkring lejligheden – hvilke steder er gode, hvilke er knap så gode. Vi har det også med at vende tilbage til alle vores favoritter – selvfølgelig! Det er jo en af fordelene ved at have sommer (og vinter) bolig sydpå. Vi vender tilbage til det vi godt kan lide.

Men dette nye sted skulle altså udforskes. Det lå lige i svinget oppe af bjergvejen, inden vi kører fra op til landsbyen hvor lejligheden ligger og hvor hotellet hvor vi blev gift ligger. Udefra kan man skimte en allé af piletræer, dem som hænger så smukt og former sådan en form for magisk indgang. Under piletræerne er der en stor grusplads (på den pæne måde) og hundredvis af lyskæder fører øjet ned mod restauranten for enden af gruspladsen. I kan nok godt fornemme hvad der fangede vores øjne. Fra bjergvejen op mod landsbyen kan man så skimte det klareste grønne vand og små vandfald inden bag hvad ligner restauranten. Det tog ikke meget overvejelse, samt et enkelt opkald til min mor for at høre hvad stedet nu var for et. Umiddelbart kunne det godt ligne sindssyg dyrt gourmet mad, så det var jo med lige at forhøre os først. Til vores store overraskelse (og begejstring) kunne min mor fortælle det såmænd bare var italiensk pizza og pasta. Lige efter vores hjerter.

Så vi tog derned en aften og blev mødt at det mest magiske syn. Kan knap beskrive det, men billederne taler forhåbentlig lidt for sig selv. Vi fik et lille bord lige ved vandet, helt grønt og med hundredevis af fisk svømmende rundt. Lyskæder overalt og de fineste vandfald som skabte den smukkeste baggrundsmusik. Maden var fuldstændig udsøgt og kostede ingenting. €7 for en pizza af højeste italienske kvalitet. Jason fik øl og vin. Og lækreste Tiramisu. Jeg spiste en kvart pizza, for var så syg så syg. Men hold op et fantastisk sted altså! Restauranten hedder Le Trote og ligger lige når man kører ud af DolceAcqua op mod Pigna og Rocchetta Nervina. Hvis nogle af jer kunne have mod på en sommerferie til Ligurien, så vil jeg altså på det kraftigste anbefale hotellet hvor vi blev gift – så italiensk og autentisk med lækreste pool og i fantastiske omgivelser. Det hedder Hotel Lago Bin og kan bestilles her. Man flyver ind til Nice i Sydfrankrig og så ligger alle herlighederne en times kørsel fra lufthavnen – så let! Og den italienske riviera er langt bedre end den franske (og meget billigere!) hvis I spørger mig 🙂

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En lyseblå bomuldsherlighed