Nu skal hospitalstasken pakkes

Gravid uge 31 (31+0 – 31+6)

//BABY// Sidder her i hospitalssengen på min 31 års fødselsdag og skriver dette indlæg. Skal være den første til at indrømme jeg vågnede her til morgen og følte mig lidt nede. Det er ikke sjovt at vågne alene på sin fødselsdag, men at ligge på et hospital og blive vækket kl 6 for at få taget blodprøver, det er da ikke det sjoveste. Men jeg har fået gode nyheder, jeg bliver udskrevet idag og det er fuldstændig fantastisk! Mine infektions tal er faldet helt og jeg tager enormt godt imod medicinen jeg får – så nu skal jeg hjem og restituere. Er blevet beordret til at tage to uger hjemme inden jeg kan vende tilbage til arbejdet.

Ugen har været så uhyggelig, for at være heltærlig! Jeg blev indlagt i mandags med voldsomme smerter og en krop som var ved at stå fuldstænding af. Det vidste jeg ikke på daværende tidspunkt! Heldigvis blev der sat gang i en helt masse undersøgelser, og da jeg torsdag/fredag var i virkelig bedring, tror jeg lidt det gik op for mig hvad der egentlig var sket, hvor syg jeg egentlig havde været. Vågnede fredag morgen i nærmest angst og tudbrølede. Måtte ringe efter personalet og der kom en sød jordemoder som tog sig tid til at snakke med mig. Jeg forklarede hende at det ligesom var gået op for mig hvad der var sket. Og er glad for jeg fik sat ord på det.

Generelt synes jeg det er så uhyggeligt hvordan vi i måneder nu bare har gået og give graviditeten skylden; når jeg siger vi, så er det både mig selv, jordemoder, læge, sygerplejerske. Hver gang jeg har nævnt mit ubehag osv er det altid bare blevet undskyldt med at det er graviditeten. Så jeg har gået i den tro, at jeg bare har haft en mega hård graviditet og det bare er sådan min krop skulle have det. Jeg blev klogere! Det er bare skræmmende jeg skulle blive så syg før vi alle blev klogere.

Men, vigtigst af alt er jeg er i bedring, jeg har det så meget bedre end da jeg blev indlagt. Baby vokser og er aktiv og har det så godt, han ligger stadig fint over gennemsnittet – så ham er vi ikke et sekund bekymrede for, stærke lille dreng! Han har bare taget alt det han skulle have fra mig, og det er jo i sidste ende det vigtigste, at han får hvad han har brug for <3

Cravings: Absolut intet, som I sikkert kan forestille jer

Vægtøgning: Ingen ide, men jeg vil skyde på jeg har tabt mig. De vejer ikke en på hospitalet, men må hjem på vægten. Hvis jeg tør.

Billederne er taget fredag aften da jeg fik lov til at gå ud på en lille aftenstur i sommersolen med Jason. Vi købte en is og lykken var stor skal jeg hilse at sige <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu skal hospitalstasken pakkes