Den neutrale pusleplads

En vanvittig dag

//FASHION// Ligger her på sofaen og er totalt kapituleret! Har haft den mest vanvittige dag på job, en af de dage hvor en krise bare overtager den næste, og hvor man er den eneste som er tovholder på det hele. Nogle gange forbander jeg virkelig at jeg altid skal tage ansvar for alt og at jeg arbejder med teknologi, for de to ting spiller bare ikke helt sammen. Og idag var en af de dage. Gudskelov har jeg ikke mange af de dage på job, og det er godt! Men når de er der, så trækker de tænder ud. Normalt på den gode måde, men lige pt i min situation kunne jeg godt mærke det var for hårdt. Heldigvis knækkede jeg koden til dagens største problem kl 16.59, og kunne ånde lettet op. Når man løser problemer indenfor teknologiens verden er det ofte baseret på en hulens masse troubleshooting, pille systemerne fra hinanden og bruge logik (og en pæn portion viden) til at løse ‘gåden’ – og når man gør det, så føles det eddermanme lækkert skal jeg hilse at sige! At gå fra et problem som var business critical, til at løse det. Det er sagen 😉 nok fra arbejdsdagen og it-nørden her (ja det overrasker måske nogle af jer?).

Jeg skulle til lægen kl 19 og have vaccination, så Jason tilbudte pænt at gå med (bor heldigvis kun 5 min fra lægen) for var så træt og orkede ikke på egen hånd. Og så hjem og lave tarteletter. Nu skal vi igang med at se Homeland. Den synger vist på sidste vers, men synes når man har set alle sæsoner indtil nu, så skal man også have den sidste med…

 

1 kommentar

  • Katrine

    Hvor er den fine gule strik fra, du havde på forleden på Instagram? 🐣

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den neutrale pusleplads