Fineste H&M Studio

Dagens outfit

//FASHION// Nøj det er længe siden jeg har lagt et outfit billede på bloggen. I første trimester synes jeg at jeg var lidt ved siden af mig selv rent stilmæssigt og overskuddet var der bare slet ikke til at tage pænt tøj på i weekenderne, og sågar tage billeder af det. Her i andet trimester er overskuddet 100% tilbage, men med en voksende krop, så har jeg heller ikke rigtig haft lyst til andet end blødt afslapningstøj i weekender. Så, I har altså ikke fået så mange outfittet herinde. Jeg tror og håber på det er ved at vende nu: foråret banker virkelig på døren og håber på jeg snart kan ‘smide bukserne’ til fordel for bare ben, kjoler og forårsjakker, det ville i hvertfald være skønt! De jeans jeg havde på idag blev knap holdt sammen med et hårelastik, haha! Og umiddelbart efter billederne blev taget tog jeg samtlige jeans i mit skab og pakkede dem pænt væk – håber på vi ses til september/oktober 😉 meget passende fik jeg et par graviditets jeans ind ad døren idag, disse. Eller faktisk er de ‘jeggins’, men gør det ganske glimrende som sorte jeans til arbejde. Hvis de kan holde mig kørende den næste måned til temperaturen blev varm nok, så er jeg lykkelig! Og det er min pengepung nok også, for guderne skal vide der er nok at bruge penge på i disse tider, ikke til mig, men til mini <3

Vi har været en tur i biografen her til eftermiddag for at se Captain Marvel. Den var faktisk bedre end jeg havde forventet, men havde også kun hørt virkelig dårlige ting om den, så gik ikke ind i mørket med de vildeste forhåbninger. I morges ordnede vi rengøring og nyt sengetøj osv osv. Simpelthen så skønt at være på forkant med weekenden allerede lørdag morgen, for det er ellers noget vi plejer at bruge søndag eftermiddag på. Må I have en dejlig aften! Jeg tjekker ind i morgen med denne uges graviditets dagbog.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fineste H&M Studio