Favoritter

//INSPIRATION// Der er forårsfornemmelser i luften og internettet bugner af fine nye forårsvarer. Jeg er kæmpe fan! Så i anledning af lønningsdag ville jeg lige dele lidt favoritter med jer! Købte det strikkede sæt i sidste uge, tænker nemlig det er et genialt køreoutfit til Frankrig på lørdag! Vælger altid blødt tøj når vi skal køre langt, men nogle gange kan et tracksuit også bare blive lidt for sløset! Dette er et meget fint alternativ! Og så lækkert blødt!

 

// 1 – Here / 2 – Here / 3 – Here / 4 – Here / 5 – Here / 6 – Here / 7 – Here //

Så tæt var vi på fertilitetsbehandling og sådan fandt jeg ud af jeg var gravid

//BABY// Ved godt det står en del i graviditetens tegn herinde, men det er nu alligevel det som fylder allermest i min hverdag pt. Sidder på arbejde med internet og telefoner som er nede, og er derfor lamslået ift hvad jeg kan lave, så kan ligeså skrive dette indlæg til jer som jeg har haft i tankerne i ugevis nu. Det bliver delt op i tre: inden graviditeten, hvordan jeg fandt ud af det og hvordan jeg fortalte det til Jason.

5 minutter i fertilitetsbehandling:

Jeg har en lang sygehistorik mht til min mave, med en tarmsygdom som tog gevaldig fat i mine sene teenage år og udmundede i 5 meget store og komplekse operationer hvor min tyktarm blev fjernet og jeg fik lagt midlertidig stomi. Alt dette skete for 11 år siden og dengang fik jeg af vide at 1/ mine chancer for at blive gravid var nedsat med 30% og 2/ hvis jeg blev gravid skulle baby tages ved kejsersnit. Begge informationer gjorde ikke meget ved mit 19 årige jeg, har altid tænkt ‘vi tager tingene som de kommer’.

Spol tiden frem til December 2017 hvor vi efter lange og fornuftige snakke begynder at tage fat på baby drømmen. Vi gik ind i det med et fuldstændig åbent sind, det sker når det sker. Det var en tid hvor min krop var under enormt pres fra arbejde og jeg var noget nær at gå ned med stres. Det skrev jeg om her. Jeg skiftede job og startede om på om muligt endnu mere stres, elendige vilkår på job osv osv. Hvad jeg prøver at sige er, at intet virkede. Ægløsningstests blev taget, skrev alt ned i min menstruations tracker på telefonen, vi prøvede at ramme de rigtige dage. Intet virkede. Det i sig selv stressede mig. Samtidig var min mave på overarbejde og faktisk tog jeg antibiotika fra januar 2018 til december 2018. Min cyklus blev mere og mere usammenhængende: nogle måneder var den 23 dage, nogle 34 dage. Hver eneste gang jeg mærkede bare det mindste der kunne være et tidligt tegn på graviditet tog jeg fluks en test. Kun for at blive skuffet! Igen og igen sagde jeg til mig selv, lad nu være med at købe de tests, det nytter ikke noget. Men man tager den, i håb om den er der denne gang, de to streger man så inderligt drømmer om… Jeg ved I sikkert er mange som kan nikke genkendende til dette adfærd? Jeg tog altid disse tests i al hemmelighed, for skammede mig over at jeg baseret på de mest spinkle jag og smerter agerede. Det var ret så frygteligt!

Som I nok godt kan høre var min krop ikke det helt rigtige sted, det var som om den bare ikke gad det. Alligevel tog vi fat i lægen i august efter konsultation med mine læger på hospitalet. De mente, grundet min historik, at vi måske bare skulle have et ‘skub med på vejen’. Så til lægen med os. Da vi på papiret endnu ikke havde prøvet i et år, kunne de ikke henvise os til behandling endnu. Men der blev lagt en plan for diverse prøver, vi skulle begge testes. Så i løbet af november og december gik alle tests igang, den ene og den anden og den tredje. Onsdag d. 19/12 sad jeg ved lægen og gennemgik alle vores resultater, de var alle så fine, intet tegn på hvorfor det ikke skulle kunne virke for os. Det var i sig selv en lettelse. Lægen var sød og sagde hun nu ville sende vores ansøgning afsted til fertilitetsbehandling. Nu vidste vi ligesom hvad 2019 skulle byde på, det var egentlig rart at have en plan.

Sådan fandt jeg ud af jeg var gravid:

Lad os lige spole tiden tilbage til slutningen af november 2018 hvor vi rejse til New York og Mexico. Ifølge min app ville jeg have ægløsning mens vi var i Mexico. Men vi var trætte! Trætte af at time alt og måle temperatur, bruge ægløsningstests, lytte til min krops naturlige ægløsning (som i øvrigt er 1000 gange bedre end de skide tests). Så vi besluttede egentlig bare at slappe af på vores ferie, sætte projektet på ferie, nyde bare at slappe godt af med hinanden…

Min ægløsning kom meget tidligt i den cyklus (sidste cyklus havde været 35 dage lang), men min krop fortalte mig den var der, altså ægløsningen. Og det reagerede vi selvfølgelig på, for ville da være for dumt alligevel ikke at gøre det. Men igen, med en meget afslappet tilgang til det.

Spol tiden frem til juleferien, to dage efter jeg sad ved lægen og vi sendte ansøgning afsted. I bilen på vej til Danmark mærker jeg nogle underlige smerter, smerter som 100% ville have fået mig til at gribe til testen med det samme, men igen vi var stadig i ferie-mood og jeg tænkte vitterligt ikke mere over det. Jeg tænkte heller ikke over at jeg allerede var gået 4 dage over tid på dette tidspunkt (sidste cyklus gik jeg 6 dage over fordi den var så lang). Det var først dagen efter, lille juleaften jeg begynder at skrive med min dejlige veninde (som gudskelov er jordemoder) om lidt særheder, gået over tid, ømme bryster.. Hun er meget hurtig til at foreslå at komme over med en test, med det samme! Den besked så jeg først om morgenen juleaften. Måtte lige slå koldt vand i blodet, ingen grund til at tage en test igen, for vil bare blive ked af det. De har jo skuffet gang på gang. Men som hun siger, pt. er jeg 50/50, den er der, den er der ikke. Det er da bedre at tage den test og få klarhed, kan jeg drikke vin til julemaden?..

Skal ud og køre kort inden frokost og smutter forbi døgnapoteket i Aalborg (det eneste der har åbent juleaften) og betaler vanvittig overpris for to tests. Kører direkte hjem, heldigvis er Jason godt underholdt med resten af familien, så lister ned på ‘vores’ badeværelse, tisser i en kop, velvidende tests er bedst om morgenen. Der går ikke 5 sekunder, så er der to streger! Hold nu op, får helt kuldegysning bare ved at skrive dette ned. Det er de vildeste følelser der går igennem min krop, ryster lidt, griner lidt, græder! Og sender dette billede til min veninde med teksten ‘Hvad betyder dette?’ Dumt spørgsmål, jeg vidste det jo godt! <3

Sådan fortalte jeg det til Jason:

Først og fremmest vil jeg lige sige, at finde ud af du er gravid juleaften, efter så lang tids prøven det er noget af det mest magiske der er sket for mig. Min yndlingsdag på året! Jeg fældede også en enkelt tåre da jeg sad i kirken juleaften med min helt egen enorme hemmelighed. Det var liiige lidt for magisk det hele 🙂

Ikke mange minutter fra jeg fandt ud af jeg var gravid havde jeg den helt perfekte plan for hvordan jeg skulle fortælle Jason det. Det er en af de ting man altid drømmer om at gøre på alle mulige fine måder, velvidende at intet går som planlagt. Men lige i mit tilfælde virkede det bare perfekt. Huset var pakket hele juleaften og jeg ville ikke kunne få en stille stund med Jason, det ville alligevel tage lidt tid for os begge at snakke det hele igennem. Nu havde jeg også fået mig en allieret i min veninde, hvilket betød vi kunne sende ‘hemmelige’ glade beskeder frem og tilbage – jeg gik ikke juleaften i møde helt palle.

I England er det tradition at man d. 25/12, hvor englænderne fejrer jul, at man får julesokker om morgenen fyldt med små gaver. Nogle åbner dem i stuen, nogle åbner dem i sengen. Det gør vi altid, bare os to, det er hyggeligt og gør at den engelske jul starter helt fra morgenstunden. Så for mig var det den absolut perfekte løsning at pakke testen ind, en lille pakke som passede så fint med de andre små pakker i Jason’s strømpe. Så det gjorde jeg. Vågnede meget tidligt d. 25 og var edderspændt. Tog endda lige en ekstra test om morgenen, for hvad nu hvis det bare var falsk alarm, skulle jo være helt sikker. Og så fik Jason sin strømpe, og som den første pakke valgte han den lille test. I kan nok fornemme jeg absolut ikke var interesseret i min pakker på dette tidspunkt, al fokus var på den lille aflange gave pakket ind i små stjerner.

Jason er absolut ikke et morgenmenneske, og heller ikke selvom det er jul, så måske lidt unfair af mig sådan at smide nyheden på sengekanten. Han åbnede gaven og fuldstændig per instink rakte han mig testen og sagde ‘den er til dig’, haha! Jeg måtte fortælle ham at det altså var til ham og han skulle se resultatet. Og så tudede jeg og så faldt femøren for ham <3 Det viser sig han faktisk ville have købt en test til mig til min strømpe, fordi han havde på fornemmelse noget var i gære. Og derfor troede han testen var til mig, for det var jo det han havde i hovedet 🙂

The rest is history…

Gravid uge 14

//BABY//

Uge 14: Hold nu op sikke en uge! Første uge i andet trimester og jeg skal være ærlig at sige jeg har bandet og svovlet. Har slet ikke synes det har været sjovt! Haft kronisk hovedpine og nakkesmerter hele ugen, elendig søvn, ondt i halebenet, ked af det og hjemve til Danmark! Godt der er 6 dage til ferie, det er virkelig det eneste som holder mig kørende lige nu. I nat vågnede jeg med den frygteligste hjertebanken, hele min krop rystede og varede ved i timevis. Havde ellers lige troet tingene var ved at vende efter et par bedre nætter torsdag og fredag. Krydser fingre for det hele bliver bedre snart!

Cravings: Stadig mælkemorgenmad, især kl 1 om natten når jeg ikke kan sove. Sure bælter og vindruer er også stadig et hit.

Kan man se maven: Om morgenen, ikke rigtigt. Om eftermiddagen og aftenen er den begyndt at komme til syne i denne uge, det er faktisk lidt hyggeligt!

Første Trimester Graviditetsdagbog

//BABY// Det her indlæg bliver nok på den længere side, men for at være lidt egoistisk, er det nok i grunden også mest for min egen skyld, for at få skriblet tanker, symptomer of følelser ned for de første 12 uger af graviditeten. Så jeg har det til et minde i fremtiden, hvis heldet skulle være med os en anden god gang!

Overordnet vil jeg sige for graviditeten so far at den har været fantastisk nem – 7-9-13 – I know! Har ikke haft kvalme eller ubehag overhovedet, har været træt, men ikke sådan syret træt som jeg havde forventet. Eneste gene er altså min søvnløshed som har stået på i ugevis, og det er i og for sig også vanvittig hårdt, men det er det! Og det priser jeg mig alligevel lykkelig for!

Uge 1, 2, 3:

Absolut intet at føle, måske ikke helt overraskende!

Uge 4:

Blev i denne uge ramt af en frygtelig forkølelse som varede godt 5 dage! I øvrigt havde jeg ret voldsomme hovedpiner. Om det er relateret til forkølelsen kan jeg kun gætte på.

Uge 5:

Ugen hvor jeg forventede min menstruation. Havde mindre menstruationssmerter, så var egentlig ret sikker på den nok skulle komme. Især på bilturen tilbage til Danmark til jul oplevede jeg nogle små niv og ubehagelige smerter, igen, troede bare det var en grov omgang menstruation på vej. Hovedpinen fortsatte ind i uge 5, men ikke invaliderende. Fik et par store forkølelsessår omkring mine læber, normalt er dette et sikkert tegn på menstruation, så igen, jeg regnede stærkt med den. Begyndte at føle mig en anelse træt! Men det var også en hård uge med julefrokost på arbejde (inklusiv alkohol), køretur hjem til Danmark og en hulens masse familiesammenkomster. I øvrigt var mine bryster reeeet så ømme og på den større side.

Cravings: Ingen

Kan man se maven: Nej

Uge 6:

Positiv test!!! <3 Hvorfor jeg endte med at tage en test fortæller jeg i et seperat indlæg. Trætheden fortsatte. Jeg fik ret meget eksem på mine hænder, døjede en del med enorm kløge om natten (på hænderne). Følte mig en smule ramt af kvalme, men tror mere det var psykisk fordi jeg fandt ud af hvad der egentlig var ved at brygge i min krop. Meget ømme og voksende bryster! En masse luft i maven.

Cravings: Kakaomælk

Kan man se maven: Nej

Uge 7:

Trætheden melder sig, en rigtig januar depression føles det som. Føler mig stadig en smule syg af kvalme, mest nytårsaften og nytårsdag hvor jeg ligger hjemme omgivet af mine egne tanker. Igen, er 100% sikker på set i bakspejlet at dette er en mental kvalme, fremfor en regulær kvalme. Eksemen på hænderne fortsætter, især om natten er jeg mega plaget og ender faktisk med at få steoridcreme hos lægen. Begynder at få lidt muren i min nedre ryg. Brysterne vokser fortsat og er pokkers ømme. Jeg oplever ret voldsom smerte i venstre ledbånd i lysken, kommer da jeg er i bad og varer ved i næsten en måned. Har stadig enorm meget luft i maven.

Cravings: Kakaomælk, flødepasta

Kan man se maven: Nej

Uge 8:

Lidt træt, lidt kriller i halsen, ømme knæ og en masse luft! Faktisk en ret rolig uge.

Cravings: Ingen

Kan man se maven: Nej

Uge 9:

Meget mindre træt, brysterne vokser stadig og begynder at skifte lidt farve. Synes jeg er i lidt underligt humør, orker ikke rigtig at være tæt med Jason. Får virkelig ondt i højre knæ, især efter at have sovet eller siddet i samme position for længe ad gangen. Humper faktisk lidt rundt. Oplever enorm frustration over jeg hverken kan se eller mærke graviditeten. Er der mon virkelig en baby derinde? Eller lider jeg bare af en vinter depression? Overvejer faktisk at købe en tidlig privat scanning.

Cravings: Sure bælter (slik) og Kinder chokolade og Ribena saftevand og Coco pops.

Kan man se maven: Nej

Uge 10-13:

Disse uger falder lidt sammen. Symptom mæssigt varer luften i maven ved, eksemen er forsvundet, trætheden er ok, ledsmerter er væk, men søvnløsheden starter. Vågner en gang i time og skal på toilettet. Har let ved at falde i søvn, men fra midnat er det som om en lille fanden tager fat i min sind og holder mig vågen. Jeg begynder at læse lidt inden sengetid og finder ud af det hjælper at stå op og spise noget mælkemorgenmad over midnat når jeg ikke kan sove. Møder jordemoder for første gang i starten af uge 10, vi ser baby for første gang til scanning i midten af uge 13. Bliver en smule ramt af panik og angst da jeg endelig ser baby på skærmen, tror jeg indser hvad det egentlig er der sker. Gisp! Tænk vi har ønsket det så længe og nu er det sket. Angsten varede kun et par dage, gudskelov! Og snakkede meget med J om det. Han havde selv haft de følelser omkring jul da vi tog den positive test…

Cravings: Sure bælter, Kinder chokolade, Ribena saftevand, vindruer, Coco pops og friskpresset juice.

Kan man se maven: Nej

Vægtøgning ved udgang af første trimester: +0 kg

 

Jeres navneliste

//BABY// Igår spurgte jeg jer om jeres yndlingsnavne på Instagram, synes det kunne være sjovt at høre hvilke navne i går og synes er fine! Det skal ikke være nogen hemmelighed at vi selvfølgelig har gang i lister allerede, og faktisk havde det før vi fandt ud af der var en baby i maven. Men det er svært. Hold op det er svært. For det første ved vi jo ikke hvad kønnet er endnu, bilder mig ind det bliver noget lettere når vi kender kønnet? Anyhow, nedenfor er jeres liste! Nogle af navnene går også igen på min liste. Mon jeg deler min liste med jer på et tidspunkt? Mon ikke? Jeg er ikke så ‘hellig’ over det med navne, men ved samtidig også at når vi hr besluttet os for et, så bliver det ikke offentliggjort før baby er født 🙂 Er nysgerrig på at høre om I kan tilføje flere til listen?

 

Drengenavne:

Elliott

Charlie

Marley

Ville (Ikke sikker på om dette er et drengenavn eller et pigenavn?)

Magne

Bille

Louis

Victor

Arthur

Theis

Walther

Valdemar

Oscar

Ludvig

Anker

Jonathan

Sebastian

Alexander

Vincent

Samuel

Adrian

Cassius

Isak

Noah

Hugo

Laurits

Sofus

Theodor

Eskild

Konrad

Hannibal

 

Pigenavne:

Olympia

Rose

Gloria

Amelia

Ida

Frida

Julie

Ellen

Elinor

Eline

Ellie

Leonora

Klara

Laura

Vida

Madeleine

Margrethe

Wilma

Uma

Elisa

Alma

Viga

Hanna