Helligdags mandag

Vores sommerferie planer

//TRAVELLING// Vi har været enormt meget frem og tilbage mht. årets sommerferie. I december var vi 14 dage i Mexico på bryllupsrejse, i marts tog vi 14 dage med halvdelen på ski i Livigno og den anden halvdel i Danmark. I juni fylder jeg 30 år og derfor tager vi hjem til Aalborg og fejrer det med familie og venner, efterfulgt at to nætter i København. Vil nemlig gerne vise Jason lidt mere af København, og sidst jeg var der i oktober boede jeg helt formidabelt på Hotel Danmark, den oplevelse vil jeg gerne også give ham. Så, med minimale feriedage på kontoen fordi vi har valgt at bo i England, og et rejsebudget som er blevet godt og grundigt kørt i bund, har vi snakket frem og tilbage om hvad vi gør.

Sagen er bare den at vi elsker at rejse, og en forlænget weekend til Marrakech ville ikke føles som nok. En sommerferie for mig skal bestå af mindst en uge. Frem og tilbage, tror det gode vejr over weekenden satte gang i ønskerne. Siden vi for tre år siden var i Barcelona i ni dage, har vi haft et kæmpe ønske om at tage tilbage på samme ferie. Men vi elsker også Italien og kunne sagtens lokkes på endnu en køretur derned efter sidste sommers italienske bryllup. Italien kan gøres meget billigt, det er budgetvenligt, men passer måske bedre ind i vores planer for sommeren 2019…

Så, Barcelona vandt altså vores hjerte for tre år siden, så vi har booket endnu ni dage i Barcelona. Og for det ikke skal være løgn, på det samme hotel, Barcelona Condal Mar. Det tog os virkelig med storm sidst, bare helt perfekt for os. Så nu tager vi tilbage. Og denne gang når fodbold sæsonen er startet, Jason vil nemlig så gerne opleve en kamp på Camp Nou. Så det skal han da få lov til <3 Glæder mig så meget til at komme tilbage til en af mine favorit destinationer i Europa 🙂

10995cbd-2602-4135-ac69-7a5ea21701c9 a87207fb-069b-4bc1-b4a3-37380d576932 665a8608-058f-47ac-ad25-936659c5ffa8 bab64e0f-5852-442b-9f55-78bb114e4a9c c0bbd35f-22c2-4771-85bc-11ee06c88564 4f517035-e941-460c-ad37-84f6165792ac 8e03e22b-d267-4b1c-9169-f14c92ec0954 a724dd44-5e05-46f6-a14e-913d60afc250 1c836aa2-2dec-487e-b79c-a28f22b202db

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Helligdags mandag