Hvad jeg har pakket til skiferien

Når kroppen siger stop

//LIFESTYLE// Der er noget jeg har gået med længe og som jeg ikke som sådan har beskrevet herinde, for det er personligt og måske lidt tabu belagt. Og ærligt talt, jeg tror ikke det hjælper noget at skrive dette indlæg, men måske I er nogle i samme situation (det håber jeg ikke), eller nogle som kan give gode råd, for pt synes jeg tingene er kørt surt.

Sagen er at min krop i øjeblikket skriger STOP! Jeg kan mærke det fortærre min krop og det har stået på i måneder! Jeg er dårligt til at lytte til min krop, men uden at kunne sige det 100%, så er jeg ret sikker på jeg lider af en alvorlig omgang stress! Jeg har altid synes det har lyder lidt mærkeligt, det med at ‘gå ned med stress’. Men min krop fortæller mig jeg er uhyggeligt tæt på… læs videre >

f2904402-d0a9-4f87-8b25-c445c9bee4e8

Det hele startede umiddelbart efter vores bryllup: lykkelig og nygift, men med et kæmpe projekt på arbejde jeg blev kastet direkte ind i, uden nogen vanvittig ekspertise indenfor feltet. August blev til september og så oktober. Og min mavefornemmelse varslede bange anelser for den forestående go live date. I slutningen af oktober sender min krop mig første varsel, en ond lungebetændelse som bliver bekæmpet med antiobiotika.

November kommer og flere bange anelser ifb med projektet på arbejdet, som nu er sat til go live ugen efter vi er hjemme fra Mexico. Vi drager på verdens bedste bryllupsrejse. Jeg giver instrukser til cheferne inden afrejse om hvad der SKAL være klar når jeg vender hjem. Mexico skal fylde mig med energi og gøre mig 100% klar til den forestående vinter.

Vi vender hjem og jeg påbegynder et Marathon af arbejde, 12 dage i streg. Alt hænger på mine skuldre. Mine chefer havde ikke gjort som jeg gav besked på. 10 timers arbejdsdage. Jeg er totalt kørt ned da vi endelig får det hele i luften! Min krop skriger nu indvendigt! i julen giver det sig først til udtryk på min hage hvor jeg får en mindre byld og må til læge. Jeg starter antibiotika igen!

Til nytår skriger min krop yderligere og jeg får endnu en byld, nu på min ryg, på størrelse med en tennisbold. De kalder det en abscess. Jeg må ringe 112 og tilses af læge. Han udskriver mere antiobiotika og varsler om mulig operation. Jeg ligger syg i dage i streg, misser nytårsaften og må sygemelde mig første dag tilbage på arbejde. Men fordi alt hænger på mig, bruger jeg hele dagen i sengen.. På telefonen med at supporte alle på kontoret.

så får jeg en øreinfektion og må til læge og i behandling for dette.

Lægen siger at begge bylder og infektion er forårsaget af stress. Det fortæller jeg min chef som bliver bekymret. Samtidig undersøger lægen mig for bakterie infektion, det viser sig jeg har stafylokokker som jeg skal i behandling for. Ikke smittende, men nok til at sætte mig ud.

Al den antiobiotika slår min sårbare mave helt ud af den! Og jeg bør måske melde mig syg fra arbejde, men da vi ikke har betalte sygedage, er det heller ikke en mulighed. I slutningen af januar må jeg ringe 112 igen og bliver sendt direkte på sygehuset grundet kraftige mavesmerter. Jeg har fået en ond forstoppelse. Med stor sandsynlig pga et sårbart immunforsvar og en sårbar mave (min er lidt anderledes end alle andre, da jeg har haft Colitis Ulcerosa, blevet opereret fem gange og ikke har min tyktarm længere.) med forstoppelsen kommer eftervirkninger som jeg ikke vil komme yderligere ind på, men dem døjer jeg i høj grad med nu og er i enorme smerter.

Efter indlæggelsen pga forstoppelsen vælger hospitalet at lave en kikkert undersøgelse af min mave og finder noget indvendig betændelse. Så det betyder igangsættelse af 6 ugers medicinsk behandling med binyrebarkhormon – det er kradse sager skal jeg hilse at sige. Og medicin hverken jeg selv, eller min familie er super glade for at jeg tager. Men lægen mener det kan sætte ro på det hele.

Jeg føler mig tyndslidt, jeg sover dårligt om natten, min appetit er reduceret, jeg har tabt mig to kilo (det skal jeg helst ikke!) og jeg har svært ved at finde energien til at dyrke motion. Min krop sagde stop for langt tid siden og jeg ville ønske jeg havde lyttet!..

8d46e400-0173-4ada-9bdb-5caa40c30693

Så hvad har jeg gjort? Og hvad kan jeg gøre for at få det godt igen?

Jeg fylder mig med vitaminer. Min mor har befalet at jeg laver ginger shots, som jeg drikker hver dag. De steroider jeg pt tager ødelægger immunforsvaret fuldstændig, så det er med at bygge op med en masse vitaminer.

Jeg har 14 dages ferie i sigte, som forhåbentlig kan give mig frisk energi og luft fra en stresset hverdag.

Jeg prøver at motionere så meget som muligt, til trods for det virkelig ikke er hvad jeg føler for grundet smerter og lav energi. Men de kloge siger det er godt mod stress. Yoga virker rigtig godt for mig.

Jeg har seriøst overvejet min arbejds situation og har måtte erfare at det ikke er værd at køre sig selv ned som jeg har gjort. Så det har jeg gjort noget ved. Kan ikke pt fortælle så meget, da visse ting ikke er offentliggjorte, men det kan jeg forhåbentlig snart.

Jeg håber virkelig snart der er lys forude, for pt er det hele noget surt.

xx

13 kommentarer

  • Sanne

    Hej Josephine
    Jeg vil blot fortælle dig, at jeg pt står i en lignende situation… Forbistrede stress.
    Min krop har slet ikke været lige så hårdt ramt, eller måske lyttede jeg hurtigere efter. Men jeg tog springet og sagde stop. Jeg vidste lige præcis hvad der gjorde mig stresset- ledelses stilen på mit arbejde, og til trods for fantastiske kollegaer og et godt team, måtte jeg smide håndklædet i ringen og sige stop.

    Jeg ville blot sige: Intet er mere værd end dit helbred. Heller ikke penge. Jeg ved godt at England er skruet anderledes sammen end Danmark og at f.eks lægebesøg kan koste. Men hvis arbejdet gør dig syg, så overvej en ekstra gang om det er det værd.

    Kæmpe positive tanker og karma i din retning!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josephine

      Kære Sanne. Tusind tak for din dejlige kommentar og for dine gode råd! Helbredet er nemlig mere værd end noget andet! Heldigvis er lægehjælp gratis herovre og jeg har en sundheds forsikring som betaler alle mine medicinske behandlinger. Men det er ikke til lige at melde sig syg, uden betaling. Desværre. Jeg kan kun nikke genkendende til din situation med arbejdet, og det er netop på dette punkt jeg har taget en drastisk beslutning. Skal nok følge op med et indlæg så snart jeg kan ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • M.

    Tak fordi du deler din historie og et stort kram herfra- pas rigtigt godt på dig selv 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josephine

      Tusind tak søde du! Jeg håber snart at være på toppen igen ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M.

      Det håber jeg også du er!😊 bare husk at give dig tid og at der ikke er noget du “burde” i den periode du går ind (fx burde træne, burde være social) gør lige det du har behov for – det havde jeg i hvert fald svært ved. Jeg kæmper stadig med følge bivirkninger af stress, her fire år efter. Så godt du har set tegnene og handler på dem❤

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Sikke en ærgerlig situation 🙁 Ønsker dig god bedring og håber at din beslutning gør dig glad!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josephine

      Tusind tak, hvor er du sød 😊 håber det hele bliver rigtig godt inden længe ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Årh det lyder virkelig rart 😔 Rigtig stor virtuel krammer til dig, og pas godt på dig selv ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina Lentz

    Er virkelig ked af du har været så frygteligt meget igennem pga stress. Det er det mest forfærdelige og jeg ved selv hvor ødelagt man kan blive og som du selv siger hvor syg man kan ende ud med at blive. Kroppen siger stop men hjertet og hovedet kan have svært ved at føle at det er det rigtige. Især når man af vane er en som knokler derud af og altid har arbejdet hårdt.! Du fortjener på ingen måde det her og jeg håber virkelig du finder en løsning som er rigtig god for dig. <3 For sådan her skal du hvertfald ikke fortsætte. 🙁 Tanker og kram herfra. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josephine

      Jeg skal bare ovenpå igen skal jeg! Det er hårdt, og det har været hårdt. Men mon ikke det snart lysner 😊 tak for dine søde ord 😘

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Der er ingen tvivl om at din krop efterhånden skriger “stop!!!” til dig.
    Både min mor og jeg har været ramt af stress – i mit tilfælde var en lederstilling med 100 timers arbejde ugentligt årsagen. Min erfaring siger mig at man godt kan presse sig selv i en periode, men at kroppen simpelthen når et punkt hvor man ikke kan presse den mere.
    For både min mor og jeg var den eneste løsning simpelthen at stoppe med det vi lavede arbejdsmæssigt og finde på noget helt andet. Fælles er desuden, at ingen af os siden er kommet op på et lige så højt præstations-niveau som før – der skal simpelthen mindre til nu før vi når stop-punktet, og jeg døjer også selv med sådan noget som koncentrationsbesvær, hjertebanken, brystsmerter mv. som følge af det.
    Stress er på ingen måde noget at spøge med, og jeg håber så inderligt for dig at du passer på dig selv og får lavet nogle drastiske ændringer i dit liv, så du ikke ender med at gå helt ned på det. Nogle kan være sygemeldte i årevis fordi de ikke stoppede op tidsnok, og følgerne af det er virkelig ikke rare at have.
    Jeg håber selv på at symptomerne jeg døjer med forsvinder med tiden, for som 28-årig er der godt nok mange år tilbage på arbejdsmarkedet hvor jeg allerhelst vil være på toppen af mit game.
    Jeg sender dig de bedste tanker!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josephine

      Kære Sara! Undskyld det sene svar, men tusind tak for din søde kommentar! Jeg er så ked af at høre at dig og din mor har haft det så dårligt pga stress. 100 timer om ugen lyder jo vanvittigt! Men det er nok der vi i virkeligheden bukker under! Det der virkelig gjorde udfaldet for mig var de 12 dage i streg med 10 timers arbejdsdage. DR var fro vanvittigt! Jeg tror jeg har opdaget det i tide. Lige akkurat måske. Men håber jeg kan lære fra det og være bedre til at lytte til min krop fremover ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad jeg har pakket til skiferien