January Outfit

//FASHION// Første outfit i 2018. Altså på bloggen. Vejret nærmer sig frysepunktet og i disse dage nyder jeg virkelig godt af min faux fur fra Ichi. Så lækker og varm. Outfittet er et klassisk Josephine’s hverdags outfit på kontoret. Sorte jeans, en lækker top og så ville jeg nok sammensætte med et par læderstøvler. Går altid til og fra job i trainers, men det er kun om fredagen de bliver på hele dagen 🙂 Skulle have været til årets første pilates klasse, men efter 20 minutter hvor læren ikke var dukket op, måtte jeg vende snuden hjemad. Øv! Var så opsat på det. Men har stadig lidt besvær med arvæv på ryggen efter den absces jeg havde, så nok bedst at pilates ikke blev til noget. Xx

cb9cce43-c85d-4da4-9dd5-6c2d34faaa29 78f1ca98-3553-4581-9bc3-61c29141ded0 2facef39-a8af-4a41-9468-bb9e64b81805 bc3c08b9-5bea-4e78-9c23-da6e6e05dab5 330ba099-fc35-4457-bd43-4acf4db1867a

78f1ca98-3553-4581-9bc3-61c29141ded0

// Faux Fur – ICHI / Jeans – Topshop / Top – ICHI / Trainers – Vans / Bag – Gucci //

Welcome to our bedroom

//INTERIOR// God søndag ude i stuerne! Kan se på Instagram I også har flot solskins vejr i Dk, men dog meget koldt! Jeg sidder pt. pakket ind i uldtæppe og drikker te og spiser kanelsnegl. Det er noget så hyggeligt 🙂 Det er faktisk enormt sjældent herovre at vejret forbliver det samme hele dagen. Normalt skinner solen om morgenen og så kan det sagtens stå ned i stænger til eftermiddag, eller omvendt. Så da jeg vågnede i morges til høj solskin gik jeg straks efter morgenkaffen igang med at rydde lidt op og rykke lidt rundt i soveværelset, der har vi nemlig morgensol og ved det tager sig så fint ud på billeder når lyset skinner ind gennem vores store vinduer.

Det er faktisk ikke ofte jeg har vist billeder fra soveværelset her på bloggen, og det er der tre grunde til 1/ Well, det er vore soveværelse og måske føles det til tider lidt for intimt at ligge ud på online forum. 2/ Vi har ikke verdens største soveværelse og det kan være enormt svært at tage billeder af rummet. 3/ Vi elsker vores soveværelse, men leder stadig med lys og lygte efter nogle billeder til at hænge op på den lyserøde væg.

Så hvad er der sket derinde siden sidst I blev lukket ind? Vi flyttede vores to hvide String Pocket reoler fra køkkenet (opgraderede i køkkenet hvis I husker det) og ind i soveværelset. Førhen havde vi en dårlig IKEA hylde, og dem fra String er altså 1000 gange bedre! De fås i øvrigt til virkelig god pris her. Der er også rykket en Vita Copenhagen Eos fjerlampe ind (okay, det rykkede ind for hvertfald 12 mdr siden), den er noget så fin, men meget svær at tage billeder af da vores 3,5 meter høje lofter gør den hænger ret højt. På hylderne er rykket lidt nye tasker ind samt lidt souvenirs fra Paris <3 Sidst men ikke mindst lidt nyt i lilla nuancer, det er sådan en fin forårsfarve. Jeg fandt det hele (til ingen penge!) hos Flying Tiger, som vi heldigvis har to butikker af i Bristol. Nu mangler vi som sagt bare lidt plakater. Jeg fik denne af Jason i julegave, den er så fin! Skal have et par stykker mere samt nogle rammer og så tror jeg vi er klar til at lave en eksotisk (altså palmer og kaktus) billede væg.

Hvad synes I om det? Vil I gerne se flere interiør indlæg som dette?

6ffdb573-64a8-4448-a4ff-bd0275adca43

bfdddfcf-70d4-4fda-9c67-9b83ea4ad789

 

ce20e9d7-eb13-41cf-bd1f-7a45420478ca

e8ac67ed-dcb9-41af-9fc3-03894242a0c5

9828bf6f-a701-417d-b036-fc583a80d33b

Our Mexican NYE

//LIFESTYLE// Nu har vi så småt taget hul på det nye år, og synes jeg ville dele lidt billeder fra vores nytårs aften med jer. Til trods for jeg faktisk var sengeliggende det meste af dagen, formåede vi at pynte en smule op og lave lidt lækkert mad. Jeg elsker nytårsaften i og med det er en god undskyldning for at lave god mad og tage fint tøj på. Ideen til dette års nytårsaften kom faktisk på hotellet i Mexico; hotellet holdte forskellige tema fester (det var langt fra alle vi deltog i), men denne havde Mexicansk Casino tema og vi synes egentlig det var vildt sjovt (måske man skulle prøve eu casino, måske man er heldig her i det nye år). Havde dette outfit på til lejligheden i Mexico. Så forestil jer et mix af lækker Mexicansk mad, mariachi band, mexicanske dekorationer og så blandet med poker, blackjack og hvad ellers hører med til en Casino aften. Et sjovt mix hvor jeg på indrømme vi brugte det meste af tiden på maden, de lækre Strawberry Margaritas (uhm!) og den mexicanske underholdning. Det var på vores sidste aften i Mexico og var sådan en god oplevelse, så vi besluttede at prøve at gøre det lidt efter til nytår 🙂

Til forret lavede vi fish tacos. Eller det skulle have været dybstegte fiskestykker, men kunne ikke helt overskue stegningen så det blev med stegte rejer i stedet for, mindst lige så lækkert! De lå på en bund af lidt chipotle youghurt, noget lime marineret rødkål, en ananas salsa og lidt avocado. SÅ lækkert! Dertil drak vi Crémant importeret fr Frankrig.

Til hovedret fandt jeg inspiration fra denne opskrift fra Half Baked Harvest, som jeg i øvrigt elsker! De har de lækreste og mest inspirerende opskrifter! Det blev helt sikkert lækkert, men slet ikke så pænt anrettet som første ret, så det får I altså ikke billeder af, haha. Til hovedretten lavede vi Pineapple Margarita Sparklers, igen hentet inspiration fra Half Baked Harvest. De var sindssygt lækre, dog drak jeg ikke så meget grundet antibiotika kuren.

Til dessert lavede jeg en Garteau Marcel. Mexicanerne gør det rigtig godt med chokolade desserter, så tænkte den var meget On Theme med mexicansk mad. Opskriften fandt jeg hos Valedemars ro. Ved ikke helt hvad jeg synes om kagen, jeg har det underligt med rå æg! Siden min lillesøster fil salmonella forgiftning af øg tilbage i 90’erne har jeg haft det enormt stramt med det. Så må indrømme desserten var lidt af en ommer.

Det var mere eller mindre essensen af vores nytårs aften. Jeg faldt i søvn kl 23 og var oppe og se lidt fyrværkeri til midnat. Men grundet infektion kan  jeg ikke prale med det var verdens sjoveste nytårs fest. Forhåbentlig byder 2018 på en masse nye oplevelser så snart sygdommen er ovre. Indtil da kunne jeg bare prøve lykken op til weekenden med nogle fredags free spins,
og vinde lidt ekstra til ferierne og komme i Mexico stemning igen 🙂 Hvad med jer, havde I en god NYE fest? Og lavede I tema som os eller holdt i jer bare til nytårs temaet?

P.S I kan måske spotte at confettien siger ‘Happy Birthday’ og ikke ‘Happy New Year’? Jeg opdagede det først da jeg havde smidt dem på bordet, haha! Englænderne gør det SLET ikke i nytårs dekorationer. Så det skal jeg huske at købe i Danmark eller online til næste gang 🙂

 

3da2172d-2100-417f-a67c-4396d098dce1 6ef7db44-cbdb-4362-a6d7-e89efe51e6dd f19f43a8-78a2-4540-aeb2-54c6148ccb3d 39bcf25b-2a6b-4d56-bce7-c23347f6eb90

cf043946-06fa-452a-b39c-ae4ea00b12db

f6646fb7-08cd-479c-a5f9-97ea0dcb1de6

ffb6e941-c4b2-457f-941d-2eb9b5d7612f

Where will 2018 take us?

//TRAVELLING// Happy New Year! Håber I kom rigtig godt ind i det nye år? Det er altid spændende sådan den første dag i et helt nyt år, man ved aldrig helt hvad året kommer til at byde på, men synes altid der er høje forventninger. Det er der hvertfald hos mig i år. Har en god fornemmelse for 2018, selvom 2017 bliver yderst svær at toppe! En af vores største glæder er at rejse, så hvorfor ikke inddrage jer i vores tanker om rejser i 2018, vi har nemlig virkelig mange ønsker og vi må se hvad det bliver til:

Skiferie: Vi havde egentlig booket uge 5 i Val Thorens i mine svigerforældres skilejlighed. Men for nogle uger siden indså vi bare at det ikke ville kunne hænge sammen med skiferie allerede d. 20/1 – rent økonomisk! Vi har haft et vanvittigt dyrt 2017, og som husejere er der rigtig mange udgifter til ting som ejerforeninger. Regninger som har det med at dumpe ind nogle gange uanmeldt. Så selvom vi for alt i verden ville ønske vi skulle på ski om 20 dage, så tog vi den fornuftige beslutning at udskyde til marts.  Dette betyder at det ikke bliver Val Thorens i Frankrig, men i stedet kigger vi mod Italien eller Østrig. Har altid elsket at stå på ski i Italien, så mon ikke det er der vi ender? Har I nogle gode steder I kan anbefale? Vi kører på skiferie og tager derefter to nætter i enten Hamborg eller Berlin for så at fortsætte til Aalborg og min mors runde fødselsdag. Til trods for destinationen endnu ikke er bestemt, så glæder vi os vanvittigt! Vi har nemlig erfaret at køreferier er så dejlige, så bring it on! Har endda lige bestilt et par ski, det skriver jeg meget mere om i et andet indlæg.

Foruden skiferie skal vi hvertfald også have presset en ferie eller to mere ind i 2018. Jeg bliver 30 i juni og har en drøm om at fejre det langt væk fra England. Så her er nogle af de destinationer vi har i tankerne:

Seoul / Syd Korea: Min søster arbejder pt. i Seoul og har forlænget job indtil efter sommerferien. Så vi tænker lidt at det ville være en oplagt mulighed for at besøge et land som vi måske ikke umiddelbart ville rejse til.

Dubai: Med en lang flyvetur til Korea ville det være bekvemt at mellemlande i Dubai. Og hvorfor ikke bruge et par dage på at udforske byen? Det er et sted vi begge rigtig gerne vil besøge, men ved nok også at et par dage ville være rigeligt for os.

Singapore: Igen, hvis vi ender med at rejse hele vejen til Asien, så er det med at opleve lidt forskellige steder. Eftersigende skulle det være enormt billigt at flyve rundt i Asien, og Singapore er endnu en af de destinationer vi har på en bucket liste.

New York: Enten sommer i New York eller til december for at se alle juledekorationerne. Det er ved at være mange år siden jeg var der sidst og en tur dertil er ved at være oppe over.

Barcelona: Vi kunne også bare gentage vores succes af en sommerferie fra 2015 og tage 9 dage i skønne Barcelona. Helt sikkert betydeligt billigere end nogle af vores andre ønsker, men ikke desto mindre lige så lækkert!

Californien: Mit hjerte drømmer stadig om flere uger i Californien; præcis som sidst: Los Angeles, Palm Springs og San Francisco. Med familie der har vi altid en god grund til at rejse derover.

Mexico: Og frisk fra minderne banker Mexico altså også lige på døren og vi skal være de første til at indrømme at vi snildt kunne tage 10-14 dage i Mexico igen i år. Vi føler det er et sted vi slet ikke har udforsket nok endnu.

 

Hvad tror I vi ender med? 🙂

screen-shot-2018-01-01-at-15-30-06

screen-shot-2018-01-01-at-15-30-44

screen-shot-2018-01-01-at-15-31-17

    Newer posts