Tuesday

Kitchen Makeover – DIY Metro Tiles

//INTERIOR// Har glædet mig til at udgive dette indlæg, for det har været længe undervejs! Da vi for tre år siden reserverede vores kommende hjem, vidste vi godt at der var meget lidt vi selv kunne bestemme ift. inventar. Herunder køkkenet. Når man køber nybyggerier i England (og gætter på det er det samme i Danmark), er ting som farver på væggene, døre og ikke mindst køkkener alt bestilt og bestemt på forhånd. Vi var heldigvis godt tilfredse med det køkken vi fik tildelt (god tysk kvalitet) og fin farve. Dog har vi altid vidst at visse ting i køkkenet skulle skiftes ud: Vi var aldrig super glade for det brune glas langs siderne og bag komfuret, og så var det enormt upraktisk at alt bare havde en tendens til at sprøjte på de hvide vægge. Derudover var vi glade for vores String Pocket hylder, men fandt hurtigt ud af de var for små i køkkenet!

Så efter brylluppet stod det på projekt metro fliser! Vi ville rigtig gerne også have udskiftet bordplade og vask til en lækker marmor plade og keramik vask, men det ville blive alt for dyrt og nok ikke det værd taget i betragtning af hvor lang tid vi bliver boende her. Så forblev ved fliserne.

Budget og materialer:

Vi brugte 4km2 fliser til 100kr pr kvadratmeter. Vores er 10x15cm og helt hvide – kan fås i de fleste byggemarkeder og fliseforretninger. Derudover brugte vi flise lim samt fugemasse, begge dele helt hvidt og kostede omkring 200kr. Vi købte små plastik T-fiduser til at skabe rette mellemrum mellem fliserne, vores var 5mm i bredden, to poser kostede 60kr.  Hvis ikke man selv har spatel til påføring af lim og fugemasse, samt flise sav, så kan man regne med lidt få ekstra omkostninger. Men alt i alt gjorde vi det hele for under langt under 1000kr.

Det lærte vi:

I England kan man købe en færdigblandet og mikset lim og fugemasse i en kæmpe spand – det tænkte vi var mega smart og sparede os for en del svineri i køkkenet! Det var også smart, liiiige indtil vi begyndte at fuge. Det var frygteligt, som massen tørrede begyndte den bare at krakelere helt vildt! Så endte med at bruge super lang tid på at skrabe al massen ud af fugerne igen, for derefter at købe fugemasse som skulle blandes op med vand og begyndte forfra. Jeg kan bestemt ikke anbefale 2-i-1 løsning, der er en grund til der er noget der virker som lim og noget der virker som fugemasse. Det ville jeg ønske vi kunne have sagt os selv inden vi startede.

Generelt: Alt efter hvor firkantede og store vægge man har er det et super let projekt! Men det sviner, især når fugemassen skal vaskes væk. Køb masser af svampe og brug nye svampe næsten hver gang der vaskes. Arbejd sammen om det, det går meget lettere når man er to. Jason satte alle fliser op med hans far og de var super skarpe til at måle præcist op og havde enormt fokus på det hele var i vatter – måske tog de lidt længere tid end jeg var helt glad for, men resultatet er blevet så godt! Jeg stod for hele fugningen og det er virkelig ikke særligt svært! Husk dog at købe fugemasse som ikke lyntørrer, det er nemlig ikke til at arbejde med hvis det tørrer på 10-15 minutter.

Hylder: Vi endte med endnu en løsning fra String, for vi er vilde med deres hylder og synes de passer perfekt i både køkken og bad. Der er masser af plads på dem, vi købte dem der er 30cm i dybden. Nu hænger de små i soveværelset i stedet hvor de pynter fint.

I må endelig sige til hvis I har spørgsmål til fliserne eller proceduren 🙂 xx

metro-tiles1-copy

metro-tiles2-copy

metro-tiles3-copy

metro-tiles4-copy

metro-tiles6

metrotiles5

img_2619

img_2620

img_2633

img_2952

img_2951

img_2954

2 kommentarer

  • Rikke

    Lad mig gætte, Star Wars og sorte knive, er noget manden har fundet på?

    Jeg har også sådan en kæreste, han er også vild med det sorte Stelton sæt, og Star Wars lol

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josephine

      Haha jeg elsker Star Wars og staar bag plakaterne 🙂 Det er maaske mest manden som var hooked paa knivene – jeg bakkede bare op, haha 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tuesday