28062014 // In my own design

Partisaner sæt // Guide

guide partisanersæt

//DIY// I er mange som har efterspurgt en guide til både kjole og partisaner sæt. Det er enormt svært at lave guide samtidig med at man prøver at producere. Jeg ville desuden ønske jeg havde haft en hvid overflade at kunne tage billeder på, men bor pt. i et hus hvor sådan én er ikke eksisterende. Håber denne guide kan hjælpe jer en smule, ellers så skriv 🙂

1// Vælg et ´mønster´: et stykke tøj I i forvejen synes har en god pasform. Jeg brugte en jersey kjole som denne som mønster for kjole samt top, og brugte mine Black Lily ruskinds shorts som mønster for shorts.

2// Klip omkring mønstret og efterlad godt med plads til søm-rum (hellere for stor end for lille). Ved shorts er det i øvrigt vigtigt I efterlader en del plads for oven og for neden: For oven skal stoffet foldes en del ned for at lave løbegang til elastik, og forneden skal stoffet foldes en del op for at lave en fin og bred kant. Desuden er det vigtigt for shorts’ne at I både klipper for og bag, så de bliver rigtige. Det skal i øvrigt siges at I skal huske at lægge stoffet dobbelt så der er til begge sider 🙂

3// Ærmet laves med mønster fra toppen, og husk at lave en fold på stoffet på samme måde som på det originale ærme, så det kun skal syes for neden. Igen er det bare at klippe omkring det originale mønster.

4// På min kjole lavede jeg samme længde ærmer som på den originale kjole. På sættet er de 3/4 lange. Det er ret simplet, man forlænger bare stoffet til den længde man ønsker. Husk at lade ærmet gå en smule ind mod enden så det ikke bliver helt lige.

Jeg har ikke taget billeder af  hvordan jeg syer toppen, men det er simpelt: Start med at sy sider samt top sammen, ret mod ret. Fold kraven ned to gange så den får en pæn finish og sy med rette sting, det samme for bunden. Derefter syes ærmet sammen på det lange led. Herefter syes ærmet på toppen (enormt simpelt) og til sidst afsluttes kanterne på ærmet på samme måde som krave + nederste del af top.

Hvis man laver kjole, klipper man to større stykker rektangulære stof, som syes forneden på toppen. Omkredsen skal være en del større end toppen, så man får den plicerede effekt frem – igen meget simpelt.

5// For at sy shorts starter man med at sy ‘midten’ på henholdsvis fordele og bagdele sammen som vist på billede, igen ret mod ret. Lad det stykke der bliver ben stå åbent (følg den pink linje på billedet).

6// Fold de to stykker shorts ud og sy dem ret mod ret i siderne, som vist på billedet.

Her stoppede jeg med at tage billeder, men igen utroligt let at færdiggøre: Sy ben stykke sammen. Start med at sætte for og bag del sammen i ‘skridtet’ med en synål. Vær opmærksom på at bagdel er lidt længere en fordel, så det kommer til at rynke lid (helt normalt). Slutteligt syes der løbe gang i taljen og et bredt stykke elastik sættes i. I lårene foldes stoffet op to gang så det får en pæn finish, igen syes med rette sting for at få en pæn finish.

Og det var sådan set det. Der går to tørklæder per kjole eller sæt <3

partisaner sæt

8 kommentarer

  • Loulou

    Åhr, jeg gad godt eje sådan et sæt! Virkelig tjekket. Tak for guiden – jeg overvejer kraftigt at give mig i kast med projektet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josephine

      Jamen det synes jeg da bare du skal gøre 🙂 det tager et par timer, men er generelt super let!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Meget fint og brugbart. Hvor har du købt tørklæderne?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj Tellefsen

    Vil du lave et sæt i str. M? vil give 300 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sasja

    Hvor køber du stoffet henne?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

28062014 // In my own design