02102013 // Wearing Baum und Pferdgarten, Michael Kors & Le Grenier

Carré Event: Romance no Thanks // The Story

//EVENT//For en lille måneds tid siden blev jeg kontaktet af søde Christine fra Carré. Hun spurgte om jeg havde lyst til at være værtinde ved Carré’s næste event i Aalborg. Jeg var ret målløs over dette spørgsmål, for sidst der var event var det Camille som var værtinde, og vi snakker altså én af Danmark’s aller største modebloggere. Jeg takkede selvfølgelig ja, men min mave havde en nervøs fornemmelse; jeg var bange for at jeg ikke kunne få folk til at komme og derved skuffe Carré…

Selve processen den seneste måneds tid med at planlægge eventet med Christine har været fantastisk. Vi har mailet sammen næsten dagligt og aftalt ting og sager. En stor del af arrangementet har også været at skaffe de lækreste ting til jer gæster, i form af Goodie Bags og lækkerier. Det har været så kanon sjov en process for mig at få et indblik i og vi har haft de sødeste sponsorer som alle leverede de mest perfekte ting til jer der kom forbi:

goodie bag1 goodie bag2
En kæmpe tak skal der lyde til Clinique, Marabou, Cover, Sally Hansen, Vitamin Well (tak for lækre drinks) og ikke mindst Choko Choko Yeah for fine og meget lækre chokolader med Carré’s logo.

Som I nok har bidt mærke i, har vi inviteret jer til eventet her på bloggen, samt på Carré’s facebook og Instagram side. I løbet af ugen begyndte min nervøsitet at vende: fra før at være bange for at der ikke ville være nogen som dukkede op, begyndte jeg at tænke ‘hvad nu hvis vi ikke har plads nok?’. Det er ikke nogen hemmelighed at Carré’s eventyrlige butik ikke er så stor, og ville jo gerne have plads til alle jer søde mennesker. Da det blev torsdag og klokken var godt 16.50 kom de første to gæster ind i butikken, og så skal jeg ellers love for det gik hurtigt. Højst 5 minutter efter var butikken pakket til bristepunktet og jeg stod er med hamrende hjerte. Jeg ved at de søde Carré piger også stod med lidt sved på panden og håbede der var plads til jer alle.

Det var der heldigvis lige, som I kan se på billederne nedenfor. Og tak til alle jer der kom forbi: I tog det så pænt at I skulle stå så pakket og I var fantastiske til at give plads til hinanden. Stort tak!

mixed

Billeder venligst udlånt af: Anna, Ida Benedicte, Spaghetti Couture, Two at a Time & Carré

Carré havde udloddet et smukt armbånd fra den nye kollektion ‘Romance no Thanks’, hvor gæsterne skulle deltage via Instagram. Vinderen blev udtrukket og det var så pudsigt at det var min smukke grankusine som vandt – hun blev ovenud lykkelig!

winner

En meget glad pige med et smukt armbånd.

Jeg fik desværre ikke selv taget så mange billeder, da tiden var knap. Heldigvis var Anna så sød at skyde lidt billeder af mit outfit på den pink løber – er den ikke sej?

outfit

//Skirt – Black Lily / Shirt – Zara / Boots – Acne //

Som I kan se var jeg ét stor smil hele aftenen. Jeg tror ikke det event kunne have gået bedre og Carré pigerne var også meget tilfredse. For mig var det lidt vemodigt, da jeg flytter til England på tirsdag: derfor var det så fantastisk for mig at så mange af jer kom og var med til at gøre det til en uforglemmelig aften. Jeg var lykkelig og målløs og rørt. Jeg fik de smukkeste ringe med hjem, som et minde om en fantastisk aften med så mange søde mennesker, kunne det have været bedre? Håber i hvertfald I nødt det.

romance no thanks rings

En meget personlig fortælling om eventet. Jeg synes I skal tjekke pigerne’s blogs (dem jeg har linket til under den store collage) for lækre, detaljerede indlæg hvor I kan læse mere om kollektionen og søde Shiri Haugbøl som er kvinden bag Carré, de fortjener et besøg 🙂

6 kommentarer

  • Selv tak for et hyggeligt arrangement – super flotte ringe du fik med hjem 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det ser virkelig hyggeligt ud 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak for så hyggeligt et arrangement, søde pige. Det er faktisk lidt trist, at du snart flytter 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josephine

      I know 🙁 Det er lidt underligt, men du er jo altid velkommen i uk 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det var nemlig super hyggeligt (og flot!) event I fik stablet på benene søde – fik jo helt lyst til at købe hele butikken med hjem 🙂 Så tak for en hyggelig eftermiddag/aften og ja, det bliver nu lidt underligt at du flytter så langt væk..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josephine

      Hvor er du sød Julie, tusind tak! Jeg har også bare så meget lyst til liiige at få lidt mere med til England, for de smykker er så smukke! Og ja, det bliver lidt underligt. Kan slet ikke forestille mig at der er modebloggere derovre, haha. Det føles bare så meget større 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

02102013 // Wearing Baum und Pferdgarten, Michael Kors & Le Grenier