10112012

A Needed Break…

… og nej, bare rolig det er ikke en blog-pause …Jeg har desværre været nødt til at sige til mig selv at jeg ikke i en tid må spise sukker. Jeg er en kæmpe sucker for alt sødt: slik, chokolade, kage, ALT. Desværre har jeg de seneste par måneder oplevet at jeg bliver virkelig træt, uoplagt og får det decideret dårligt (kvalme især) når jeg indtager større mængder af sukker. Ja jeg er vel bare træt konstant, selv 11 timers søvn om natten er ikke nok. Dette fik mig til at blive en smule bekymret, for da jeg slog symptomer op for diabetes etc. kunne jeg nikke genkendende til rigtig mange af symptomerne. Derfor har jeg besluttet mig for at tage en sukker-pause. Måske jeg får det bedre af det? Måske jeg generelt bliver mindre træt og mere oplagt? Jeg kan ikke rigtig overskue situationen hvor jeg decideret ikke kan tåle sukker, for hvordan skal jeg kunne leve uden? Lige nu har jeg været ’sukkerfri’ i 3 dage, hvilket er virkelig stort for mig!

Er der nogle af jer der har oplevet det samme mht. sukker? Og har I nogle gode råd? Desuden, har I nogle lækre snacks som I kan anbefale som ikke indeholder sukker?

Er lidt fortvivlet over det..

I have told myself that I can’t eat sugar for a while. Lately I’ve been really really tired in general, but have felt particular bad after consuming big amounts of sugar. This made me realize that my body might not like sugar at all? Which will be terrible since I absolutely love everything sweet..

 

17 kommentarer

  • Fie

    Åh, det er jeg altså ked af at høre, søde Josephine! Jeg er diabetiker og har været det siden 2000, og det var altså noget af en omvæltning især fordi, jeg var (og stadig er) en kæmpe sukkergris…
    Aller først vil jeg nok opfordre dig til at gå til lægen for at få målt dit blodsukker. Ja, det er ikke det fedeste råd, men at kende dine værdier er første skridt på vejen til at tage en mulig diabetes i opløbet! Jo før man sætter ind med evt. behandling, jo større er dine chancer for at undgå medicin.

    Mht. snacks uden sukker, så spiser jeg mange nødder, og selvom der er sukker i, spiser jeg faktisk også en del sodavandsis. Generelt spiser jeg som alle andre – bare ikke så meget af det søde og fede.

    Men kom afsted til lægen i første omgang! Det er ikke så slemt at få taget blodsukker – det er et lille stik i øret eller fingeren.

    Klem og mange god tanker til dig
    Fie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josephine

      Nej er det rigtigt? Åh det må være så svært med sådan en omvæltning! Jeg har bare ikke kunne lade være med at tænke i de baner, da jeg har haft det virkelig dårligt på det sidste. Og når man så kigger på symptomerne, så synes man måske at der er lidt for meget der stemmer overens? Dog ved jeg at mine jern-depoter er helt nede grundet min operation, så jeg håber selvfølgelig det er der trætheden kommer fra, men kvalmen osv burde ikke hænge sammen med jern-manglen.
      Hm må nok hellere et smut til lægen 🙂 tak for rådet søde!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • lipachon@yahoo.dk

    shiiiiiiit! (tænker jeg, med hele hånden nede i bland-selv slikket…)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josephine

      I know:( Krydser virkelig fingre for at det bare er jernmangel!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvis det er jernmangel vil jeg anbefale kosttilskudet “kräuterblut”. Det fik mig på højkant i løbet af en måned da jeg var så langt ude at jeg nærmest var ved at besvime bare af at gå op af trapperne derhjemme.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Josephine.

    Som der allerede er skrevet, hvis du mistænker diabetes, så er det bare til lægen.
    Jeg selv er sukker-afhængig, ja, altså så er der jo delte meninger om, om man kan være det. Men det kan man. Jeg craver sukker, på lige fod som en stofafhængig craver sit narko, eller en alkoholiker har brug for sin alkohol.

    De gange jeg har forsøgt mig med at komme ud af denne afhængighed, har en kold tyrker været det eneste der har hjulpet mig – at jeg så ikke har haft held med at blive ude af afhængigheden, er en anden side af sagen. I min verden er det meget sort og hvidt, enten eller. Så jeg er nødt til i et langt stykke tid, at sige nej til alt hvad der har med søde sager at gøre. Ikke engang et enkelt lille stykke.

    At du allerede har været sukkerfri i 3 dage, er super flot gået – mine erfaringer siger mig, at det så er nu at du skal passe ekstra meget på, for det er nok omkring nu, at du kan blive total ulidelig at være sammen med, sammenligner gerne mig selv med en ryger der skal holde op med at ryge, det er ikke til at holde ud, hverken for dig selv eller omgivelserne. Hold for alt i verden fast i, ikke at give op – ikke at tænke, at så kan det hele også være lige meget, og at du så grovæder at sukkerholdige ting igen.

    Jeg hepper på dig – og håber at lægebesøget kan give dig nogle svar!

    Lisa // Lille Lisas Univers

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josephine

      Åh jeg kender godt det der med afhængigheden. Jeg er sikker på at jeg har det på samme måde. Også derfor det har været sindssygt svært med en kold tyrker, for carver virkelig sukkeret. Eller mest lige når jeg står op samt her til eftermiddagstid, hvor jeg ofte lige tager ne kage og en kop te til en god serie. Jeg var lige ved at tage en kop fortyndet kakao idag, men min kæreste synes det var en dum idé, så jeg lod være. Han er holdt op med at ryge for 8 dage siden og har gjort det uffatteligt flot, derfor synes jeg også jeg kunne vise ham at jeg kunne lade sukkeret stå. Så haha, vi er nok begge lidt mere på nerverne disse dage.

      Jeg vil bestemt tage til lægen og krydse fingre for at det ikke er så slemt at det er diabetes eller sådan noget. Tusind tak for rådet søde L!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Point for at i begge er i gang med en afvænning – det har vi også prøvet herhjemme – det kan give nogle heftige diskussioner, når den ene skal undvære sukker og den anden nikotin, så thumbs up for at i klarer den sammen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josephine

      haha vi har altså haft en god diskussion eller to de seneste par dage. Det er først da du skrev din tidligere kommentar at det gik op for mig hvorfor 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor ubehageligt :/
    Men faktisk får de fleste diabetes af mættet fedt.. Bare lige sådan, at du ved det – en lille beroligelse, måske 🙂

    Jeg er på sodavands-stop. Ved ikke, om du har læst på min blog, men har væddet med mig selv, om jeg kan lade det være i en måned 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josephine

      Ja det har du da fuldstændig ret i. Jeg tog godt nok sådan en test og den sagde at jeg var i en grupper hvor 1/100 fik det. Jeg lever jo sundt, spiser godt og dyrker motion. Måske det bare er en sukker pause jeg har brug for? 🙂 Jeg håber du kan holde den måned, ville være mega flot 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh det er nu næsten ondt at plastre billeder af slik og kage på sådan en højhellig tirsdag aften…;-) Kan i øvrigt anbefale raw-food-snacks (og nej, jeg er ikke normalt en øko-helse-type, men rawfood-snacks er faktisk temmelig genialt…) – og så har jeg altid lidt vindruer, cherrytomater og mandler med på arbejde… Ellers går jeg amok i slikskålen…!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josephine

      Haha jeg ved det, det er mega ondt. Får også helt selv lyst! Har godt nok hørt meget godt om Raw-food, meeeen ved sgu ikke, må nok hellere prøve det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kender det kun alt for godt. Desuden bliver jeg decideret afhængig når jeg indtager raffineret sukker for mange dage i streg – jeg kan simpelthen ikke holde mig fra det.

    Her hjælper det at tage en pause på en uges tid. Derefter tænker jeg stort set ikke på søde sager. Til at tage trangen så længe kan jeg anbefale:

    – Lakridsthe
    – Dadelkugler (dadler, vand, kakao og evt. havregryn eller peanutbutter blendes sammen og trilles til kugler – det smager som slik!)
    – Skyr med bær (hindbær er favoritten) og agavesirup.
    – Knækbrød med peanutbutter og banan

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josephine

      Jamen det er virkelig også den afhængighed jeg har haft, og det er jo hver evig eneste dag jeg har spist så meget sukker. det kan da godt være at min krop simpelthen bare trænger til en pause, det håber jeg 🙂 De dadelkugler lyder vildt lækre, dem må jeg prøve 🙂 Jeg kan desværre ikke lide lakridste, men julete og clementiner har gjort underværker de seneste par dage 🙂
      Sidst jeg prøvede kräuterblut var for 5 år siden hvor jeg var virkelig syg, der kunne min mave dog ikke tåle det, eller nogen anden form for jern indholdige midler, så stoppede. Nu har jeg det dog fint med at tage jernpiller, så måske jeg skulle prøve dette igen? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tvivler på at du har diabetes – men desværre kan det godt virke som samme symptomer. Jeg blev træt efter hvert måltid osv osv – og jeg lagde min kost om for 2 år siden og har ikke sukkertrang, træthed eller hjertebanken længere, som sukkeret gav mig.

    Jeg spiser kun sukkeret der er i eksempelvis frugt, rosiner – det er sjældent jeg har lyst, men sørger for 1 stykke frugt om dagen.

    Det er en kold tyrker, og man får et langt federe liv af det uden en rutsjebaneappetit og en krop der bare sitrer af sukker. Har aldrig haft det bedre. Jeg har masser af kostforslag på min blog, hvis du skulle få lyst til at kigge forbi 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josephine

      Hvor er det dejligt at høre at jeg ikke er den eneste der har haft den på sådan en måned. Jeg mener, jeg håber selvfølgelig ikke det er diabetes. En kold tyrker kan være svær, men synes allerede min trang til sukker er blevet meget mindre. Hr over weekenden har jeg prøvet at spise en smule hver dag, for at se hvordan jeg reagerer på det, og faktisk, synes jeg ikke det smager så godt længere. Jeg holder helt sikkert øje med dine lækre opskrifter 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10112012